Beregner til stikprøvestørrelse

Hvor mange folk skal deltage i din spørgeundersøgelse? Selv hvis du er statistiker, kan det være svært at bestemme stikprøvestørrelsen.

Vil du høre, hvordan det beregnes? Vores stikprøveberegner gør det nemt. Her er alt, hvad du skal vide om at få det rette antal besvarelser på din spørgeundersøgelse.

Beregn stikprøvestørrelse

Eksempelstørrelse

0

Hvad er stikprøvestørrelse?

Stikprøvestørrelse er det antal gennemførte besvarelser, som din spørgeundersøgelse modtager. Det kaldes en stikprøve, fordi den kun repræsenterer en del af den gruppe personer (eller målgruppe), hvis meninger eller adfærd du vil vide mere om. En måde at tage stikprøve på kan for eksempel være brug af en “vilkårlig stikprøve”, hvor respondenter udvælges fuldstændig tilfældigt fra hele målgruppen.

Med denne definition in mente, lad os så kigge nærmere på følgende emner:

  • De forskellige måder, som resultaterne fra din stikprøve kan fortolkes på
  • Den formel, som bruges til at beregne stikprøvestørrelsen
  • Hvorfor det har betydning af have en passende stikprøvestørrelse til en spørgeundersøgelse
  • Hvordan stikprøvestørrelsens betydning varierer i spørgeundersøgelsestyper

Forstå stikprøvestørrelser

Her er de tre vigtigste udtryk, som du skal kende for at beregne din stikprøvestørrelse og give den kontekst:

Befolkningsstørrelse: Det samlede antal personer i gruppen, som du vil undersøge. Hvis du tog en vilkårlig stikprøve af personer i USA, så ville din befolkningsstørrelse være omkring 317 millioner. Ligeledes ville befolkningsstørrelsen være det samlede antal ansatte, hvis du undersøger dit firma.

Fejlmargen: En procentdel, som fortæller dig, hvor meget du kan forvente, at dine spørgeundersøgelsesresultater vil reflektere den overordnede befolknings synspunkter. Jo mindre fejlmargen, jo tættere er du på at have det nøjagtige svar på et fastlagt niveau.

Stikprøvens konfidensniveau: En procentdel, som afslører, hvor sikker du kan være på at befolkningen vil vælge et svar inden for et bestemt område. For eksempel betyder et konfidensniveau på 95 %, at du kan være 95 % sikker på, at resultaterne ligger mellem x- og y-tal.

Hvis du vil beregne din fejlmargen, så se nærmere på vores fejlmargenberegner.

Sådan beregnes stikprøvestørrelsen

Tænker du på, hvordan stikprøvestørrelsen beregnes? Hvis du vil lave beregningen manuelt, skal du bruge følgende formel:

mp-samplesize-formula_da

N = befolkningsstørrelse • e = fejlmargen (procentdel i decimaltal) • z = z-resultat

z-resultatet er det antal standardafvigelser, som en fastlagt proportion er fra gennemsnittet. Det rigtige z-resultat, som skal bruges, kan findes i skemaet nedenfor:

Ønsket konfidensniveauz-score
80 %1,28
85 %1,44
90 %1,65
95 %1,96
99 %2,58

Ting, som der skal holdes øje med, når stikprøvestørrelsen beregnes

  • Hvis du vil have en mindre fejlmargen, skal du have en større stikprøvestørrelse i betragtning af den samme befolkning.
  • Jo større konfidensniveau af stikprøven du vil have, jo større skal din stikprøvestørrelse være.

Har det nogen betydning at have en statistisk signifikant stikprøvestørrelse?

Tommelfingerreglen siger generelt, at jo større stikprøvestørrelsen er, jo mere statistisk signifikant er den, hvilket betyder, at chancen for at dine resultater skete ved et tilfælde, er mindre.

Vil du beregne din statistiske signifikans? Prøv vores A/B-test beregner.

Men måske tænker du på, om en statistisk signifikant stikprøvestørrelse betyder noget. Faktisk varierer det fra sag til sag. Stikprøver af spørgeundersøgelsen kan stadig give dig værdifulde svar uden at have en stikprøvestørrelse, som repræsenterer den generelle befolkning. Kundefeedback er en af de spørgeundersøgelser, som gør det, uanset om du har en statistisk signifikant stikprøvestørrelse. Når du lytter til, hvad kunderne tænker, får du værdifulde perspektiver på, hvordan du kan forbedre din virksomhed.

På den anden side skal politiske meningsmålere være meget omhyggelige med at undersøge den rette stikprøvestørrelse – det skal sikres, at den er balanceret for at afspejle den overordnede befolkning. Her følger et par eksempler, der kan hjælpe dig med at finde ud af, om en statistisk signifikant stikprøvestørrelse gør en forskel.

Den virkning, som spørgeundersøgelsesværdier har på resultaternes nøjagtighed

VærdistigningVærdifald
BefolkningsstørrelseFald i nøjagtighedStigning i nøjagtighed
EksempelstørrelseNøjagtighed stigerNøjagtighed falder
KonfidensniveauNøjagtighed stigerNøjagtighed falder
FejlmargenNøjagtighed falderNøjagtighed stiger

Medarbejder- og HR-spørgeundersøgelser

Arbejder du på en spørgeundersøgelse om medarbejdertilfredshed? Alle HR-spørgeundersøgelser giver vigtig feedback på, hvad medarbejdere mener om arbejdsmiljøet eller din virksomhed. Hvis du har en statistisk signifikant stikprøvestørrelse, kan du få et mere holistisk syn på medarbejdere generelt. Men selv hvis din stikprøvestørrelse ikke er statistisk signifikant, er det vigtigt at sende spørgeundersøgelsen alligevel. HR-relaterede spørgeundersøgelser kan give dig vigtig feedback om, hvordan du skal forbedre arbejdspladsen.

Kundetilfredshedsundersøgelser

Som vi skrev tidligere, behøver spørgeundersøgelser om kundetilfredshed ikke nødvendigvis være afhængige af at have en statistisk signifikant stikprøvestørrelse. Selvom det er vigtigt, at dine besvarelser er nøjagtige og repræsenterer kunders mening, bør du se nærmere på hvert enkelt svar i spørgeundersøgelser om kundetilfredshed. Al slags feedback, positivt eller negativt, er vigtigt.

Markedsundersøgelse

Når en markedsundersøgelse foretages, kan det gøre en stor forskel at have en statistisk signifikant stikprøvestørrelse. Markedsundersøgelser hjælper dig med at finde mere information om dine kunder og din målgruppe. Det betyder at en statistisk signifikant stikprøvestørrelse nemt kan hjælpe dig med at få indsigt i din overordnede målgruppe. Det sikrer også, at du får den mest nøjagtige information.

Spørgeundersøgelser om uddannelse

For spørgeundersøgelser om uddannelse anbefaler vi at få en statistisk signifikant stikprøvestørrelse, som repræsenterer befolkningen. Hvis du planlægger at foretage ændringer på din skole baseret på feedback fra de studerende om institutionen, instruktører, lærere, osv., vil en statistisk signifikant stikprøvestørrelse hjælpe dig med at få resultater, der kan gøre din skole til en succes. Hvis du blot ønsker feedback fra de studerende for at få deres mening – og ikke nødvendigvis for at foretage en ændring i systemet – er en statistisk signifikant stikprøvestørrelse mindre vigtig.

Spørgeskemaer om sundhedspleje

Når der foretages spørgeundersøgelser om sundhedspleje, kan en statistisk signifikant stikprøvestørrelse hjælpe dig med at finde ud af, hvilket helbredsproblemer, der forårsager større bekymring hos dine patienter i forhold til andre. Den kan også hjælpe dig med at drage konklusioner i medicinsk forskning. Hvis du derimod bruger spørgeundersøgelser til sundhedspleje til at blive klogere på patienttilfredsheden eller spørger til patienternes almene pleje, er en statistisk signifikant stikprøvestørrelse måske ikke så vigtig. Uden den kan du stadig få værdifuld information fra individuelle patienter om deres behov og oplevelser.

Uformelle spørgeundersøgelser

Til daglig vil du måske sende spørgeundersøgelser til venner, kolleger, familie osv. Her kommer det i høj grad an på, hvad du håber at få ud af din spørgeundersøgelse. Hvis du vil bruge dine resultater som bevis, er en statistisk signifikant stikprøvestørrelse vigtig. Hvis ikke, og du bare bruger SurveyMonkey for sjov, betyder det ikke så meget, at du kun sender din spørgeundersøgelse til nogle få personer.

Har du brug for flere besvarelser?

Der er ingen grund til kun at gætte på, hvor mange personer der bør deltage i din spørgeundersøgelse, og lad være at køre fast i sandsynlighedsudvælgelse eller forventet sandsynlighedsfordeling – brug vores beregner til stikprøvestørrelse. Bliv bekendt med stikprøve med systematisk afvigelse, stikprøvestørrelse, statistisk signifikante størrelser, og hvordan du får flere besvarelser. Inden længe har du alt, hvad du skal bruge for at få bedre data til din spørgeundersøgelse.

Hvis beregneren til stikprøvestørrelse viser, at du skal bruge flere respondenter, kan vi hjælpe dig. Fortæl os om din population, og vi finder de rette personer til at deltage i dine spørgeundersøgelser. SurveyMonkey Audience har millioner af kvalificerede respondenter, hvilket gør det nemt at få personer fra hele verden til at besvare spørgeundersøgelser med det samme.

Få flere besvarelser

SurveyMonkey Audience har millioner af respondenter, der er klar til at deltage i din spørgeundersøgelse.