Hvad er en Likert-skala?

Har du nogensinde besvaret et spørgsmål, der spurgte dig, hvor meget du er enig eller uenig i noget?

Den slags spørgsmål er kendt som spørgsmål med en Likert-skala. Likert-skalaer bruges i vid udstrækning til at måle holdninger og meninger, som ikke bare kan besvares med at et simpelt ja eller nej.

Lad os udforske, hvad et spørgsmål med en Likert-skala består af, finde eksempler, forstå hvornår du bør benytte dette værktøj, og se hvordan det kan arbejde for dig i dine spørgeundersøgelser.

For at forstå Likert-vurderingsskalaen er du nødt til først at sætte dig ind i, hvad en spørgeundersøgelseskala er.

En spørgeundersøgelsesskala repræsenterer et sæt svarmuligheder – enten numeriske eller verbale – der dækker en række meninger om et emne. Det er altid en del af et lukket spørgsmål (et spørgsmål, som giver respondenterne nogle forudfyldte svarmuligheder).

Så hvad er et spørgeundersøgelsesspørgsmål med Likert-skalaen? Det er et spørgsmål, der benytter en 5- eller 7-punkts skala, undertiden kaldt en tilfredshedsskala, der spænder fra en ekstrem holdning til en anden. Typisk inkluderer et spørgeundersøgelsesspørgsmål med en Likert-skala et moderat eller neutralt valg i dens skala.

Likert-skalaer (opkaldt efter skalaens opfinder, den amerikanske samfundsforsker Rensis Likert) er ganske populære, fordi de er en af de mest pålidelige måder til at måle meninger, opfattelser og adfærd på.

Sammenlignet med binære spørgsmål, der kun giver dig to svarmuligheder, vil spørgsmål af Likert-typen give dig mere detaljeret feedback om, hvorvidt dit produkt bare var "godt nok" eller (forhåbentlig) "fremragende." Og et spørgsmål med en Likert-skala kan hjælpe dig med at fastslå, om medarbejderne følte sig "meget tilfredse", "noget utilfredse" eller måske bare neutrale efter en nylig firmaudflugt.

Denne metode giver dig mulighed for at afdække afskygninger af meninger, der kan gøre en reel forskel i forståelsen af den feedback, du får. Og den kan også identificere de områder, hvor du måske kan gøre forbedringer til din serviceydelse eller dit produkt.

Spørgsmål med en Likert-skala bruges til mange forskellige former for spørgeundersøgelser, hvad enten du prøver at finde ud af, hvordan dine medarbejdere har det med deres arbejde eller hvad dine kunder synes om dit seneste produkt.

Som hjælp til at bruge spørgsmål med en Likert-skala effektivt er her er nogle eksempler på, hvordan de kan se ud:

Eftersom der er så mange slags spørgeundersøgelsesspørgsmål, hvordan ved du, hvornår du bør benytte spørgsmål med en Likert-skala?

Likert-skalaer er gode til at gå i dybden med et specifikt emne for at finde ud af (i større detaljer), hvad andre mener om det. Så overvej at benytte spørgsmål med en Likert-skala når du skal finde ud af mere om ...

… eller andre spørgsmål, hvor du har brug for at måle stemningen omkring noget specifikt, og du ønsker et dybere detaljeringsniveau i dine besvarelser.

Hvis du vil være lidt nørdet omkring dette, er det dybere detaljeringsniveau, dét som undersøgelseseksperter kalder varians. Jo mere varians du har, desto bedre kender du nuancerne i andres tankegang.

En god ting ved Likert-skalaen er, at den kan hjælpe dig med at undgå nogle af de almindelige faldgruber i udformningen af spørgeundersøgelsen, såsom at formulere alt for brede spørgsmål, hvor respondenter måske synes, det er for svært at tænke på. Dette kan medføre, at de bliver frustrerede og begynder at svare for hurtigt – hvilket ødelægger dine datas kvalitet.

Undersøgelsesdesignere, som har lidt for travlt, bruger nogle gange de bredere spørgsmålstyper – såsom “ja/nej”, “vælg alle”, udefinerede, rangerende eller matrix-spørgsmål – som en slags spørgeundersøgelsesgenvej.

Som en tommelfingerregel bør de dog i de fleste af disse situationer stole på deres gamle ven, Likert-skalaen, som vil holde respondenten fokuseret og tilfreds med dets enkle og direkte sprog.

Det er vigtigt at holde hver række spørgsmål i din spørgeundersøgelse fokuseret omkring det samme emne. I sidste ende hjælper dette dig med at få mere nøjagtige resultater. Hvorfor? Fordi når tiden kommer til at rapportere dataene, ønsker du at analysere det samlede resultat fra et par få spørgsmål.

Du kunne for eksempel stille dette indledende spørgsmål:

Hvor tilfreds eller utilfreds er du med kvaliteten på den middag, som du fik serveret i aften?

Hvorefter du følger op med:

Hvor tilfreds eller utilfreds er du med kvaliteten på din forret i aften?

Hvor tilfreds eller utilfreds er du med kvaliteten på hovedretten i aften?

Hvor tilfreds eller utilfreds er du med kvaliteten på desserten i aften?

Men her er et spørgsmål, som du bør gemme til en anden del af spørgeundersøgelsen:

Hvor tilfreds eller utilfreds er du med garderobeservicen i aften?

Hvis du grupperer spørgsmål omkring et emne og lægger deres besvarelser sammen for at få et resultat – i denne situation et "kvalitet på mad" resultat – får du en mere pålidelig måling af holdningerne til den eller det bestemte produkt, serviceydelse eller arrangement, som du undersøger.

Vær nøjagtig. Spørgsmål af Likert-typen skal formuleres korrekt for at undgå forvirring og øge deres effektivitet. Hvis du spørger om tilfredshed med servicen på en restaurant, mener du så servicen fra dem, der parkerede gæstens bil, tjenerne eller værten? Alle de ovenstående? Spørger du, om kunden var tilfreds med betjeningens tempo, personalets høflighed, eller kvaliteten på mad og drikkevarer? Kort sagt, hvis du kan være mere specifik, er der en større chance for, at dine spørgsmål med en Likert-skala leverer mere værdifulde besvarelser.

Vær forsigtig med tillægsord. Når du bruger ord til at spørge om koncepter i din spørgeundersøgelse, skal du være sikker på, at de adspurgte forstår helt nøjagtigt, hvad du mener. Dine svarmuligheder skal indeholde beskrivende ord, der er nemme at forstå. Der bør ikke være nogen forvirring om, hvilken vurdering der er højere eller større end den næste: Er "temmelig meget" mere end "ret meget"? Det tilrådes at starte fra de yderste grænser (“ekstremt”, “overhovedet ikke”), indstille midtpunktet på din skala til at repræsentere moderation (“moderat”) eller neutralitet (“hverken enig eller uenig”) og derefter bruge meget klare udtryk – “meget”, “lidt” – til resten af valgmulighederne.

Bipolær eller unipolær? Vil du have et spørgsmål, hvor holdninger kan falde på begge sider af neutralitet – “elsker” kontra “hader” – eller et hvor hele spektrummet af svarmuligheder går fra “ingen” til det maksimale? Sidstnævnte, en unipolær skala, er at foretrække i de fleste situationer. Det er for eksempel bedre at bruge en skala, der strækker sig fra “ekstremt modig” til “slet ikke modig”, i stedet for en skala, der strækker sig fra “ekstremt modig” til “ekstremt genert”. Unipolære skalaer er bare nemmere for de adspurgte at tænke over, og du kan være sikker på, at den ene ende er det stik modsatte af den anden, hvilket også gør den mere metodologisk velfunderet.

Det er bedre at spørge. Udsagn medfører en underforstået risiko: De fleste mennesker er tilbøjelige til at være enige snarere end uenige, fordi mennesker for det meste er venlige og respektfulde. (Dette fænomen kaldes for samtykkende bias ved besvarelse). Det er derfor mere effektivt at stille et spørgsmål end at give et udsagn.

Du har sikkert kendt spørgsmål med Likert-skalaen i lang tid, selvom du ikke er bekendt med udtrykket. Nu ved du også, hvordan man opretter effektive spørgsmål af slagsen, som kan give større nuanceforskelle til de vigtigste spørgsmål i dine spørgeundersøgelser.