Få ærlig feedback, og hold medarbejderne engagerede med anonyme spørgeundersøgelser.
Som virksomhedsejer skal du være opmærksom på, hvordan dine medarbejdere har det. Det er afgørende, hvis du ønsker en produktiv arbejdsstyrke og spiller en stor rolle for medarbejderfastholdelsen. Den bedste måde at få indsigt fra dine medarbejdere på er ved at bruge en spørgeundersøgelse – men vil dine medarbejdere føle sig trygge nok til at besvare dine spørgsmål ærligt?
Med en anonym spørgeundersøgelse giver du dine medarbejdere mulighed for at komme med ægte og ærlig feedback uden frygt for konsekvenser. Lad os se på den anonyme spørgeundersøgelser til medarbejdere, og hvordan du kan bruge den til at gøre dit arbejdsmiljø og din kultur stærkere og mere produktiv.
Spørgeundersøgelser til medarbejdere er et vigtigt værktøj til at indsamle dybdegående information om dine medarbejdere – direkte fra dem. Men mange medarbejdere afholder sig fra at svare helt ærligt og åbenhjertigt, fordi de er nervøse for, at eventuelle negative kommentarer, klager eller feedback får konsekvenser for dem. Det er her den anonyme spørgeundersøgelse til medarbejdere kommer dig til hjælp.
Anonyme spørgeundersøgelser indsamler ingen personlig identificerbare oplysninger, som f.eks. medarbejder-id-nummer, e-mailadresse eller organisationsteam, og sikrer, at medarbejderne ikke kan blive identificeret på baggrund af deres besvarelser (hvis spørgsmålene er forberedt korrekt). Anonymiteten betyder, at respondenterne kan føle sig mere trygge ved at komme med deres mening og give feedback, der både er positiv og negativ. Anonymiteten forhindrer også bias, hvis man er nervøs for, hvordan besvarelserne ser ud i andres øjne og derfor besvarer spørgsmålene på en måde, som får en til at fremstå i et positivt lys.
Anonyme spørgeundersøgelser må ikke forveksles med fortrolige spørgeundersøgelser. I fortrolige spørgeundersøgelser bliver der indsamlet personlige oplysninger, men de er fortrolige. Det betyder, at spørgeundersøgelsens administratorer kan se, hvem der har givet hvilke oplysninger, og følge op på besvarelser efter behov.
Som med enhver anden proces er der ulemper ved anonyme spørgeundersøgelser til medarbejdere. En af de største ulemper er, at du ikke kan følge op på negative kommentarer. Hvis en medarbejder f.eks. indikerer et problem med ledelsen, men ikke identificerer afdelingen eller lederen, er der ingen måde at sætte kommentaren ind i den rette kontekst og følge op på den.
Uden personlige oplysninger er det heller ikke muligt at segmentere svar baseret på afdeling, team, anciennitet eller andre medarbejdersegmenter til sammenligningsformål.
Og fordi medarbejderne nu frit kan komme med deres mening, kan nogle medarbejdere benytte lejligheden til bare at klage uden at komme med konstruktiv og handlingsrettet feedback.
Anonyme spørgeundersøgelser er nyttige i mange situationer på en arbejdsplads. Det fremmer tilliden og giver de mest værdifulde oplysninger, når du er villig til at indsamle feedback på en måde, hvor medarbejderne føler sig trygge nok til at give ærlige svar.
Medarbejderengagement viser i hvilken grad medarbejderne føler sig værdsatte og involverede i deres arbejdsdag. Det indikerer også, hvor dedikerede de er til virksomhedens mission og succes. Nylige undersøgelser fra Gallup viser, at medarbejderengagementet ligger på omkring 23 % på verdensplan – og 20 % i Danmark. Tendensen til "quiet quitting" breder sig overalt, og medarbejderengagementet er generelt for nedadgående. Det er derfor meget vigtigt, at forstå medarbejdernes engagement i kontekst til din virksomhed.
Så er dine medarbejdere engagerede? Den bedste måde at finde ud af det på er med en spørgeundersøgelse om medarbejderengagement. Hvis du tænker: "Skal spørgeundersøgelser om medarbejderengagement være anonyme?", så er svaret ja – hvis du vil have sandheden om, hvordan de har det. I anonyme spørgeundersøgelser til medarbejdere anvender man for det meste kvalitative spørgsmål, så de data, du indsamler, bør give et detaljeret indblik i, hvorfor eller hvorfor ikke medarbejderne er engagerede på arbejdet.
Ved at tage action og handle på de problemer, som kommer frem i en spørgeundersøgelse om medarbejdertilfredshed, kan du ikke alene forbedre engagementet, men også give et tydeligt signal om, at du interesserer dig for dine medarbejdere og deres tanker og følelser. Eftersom medarbejderengagementet har stor indflydelse på en virksomheds succes, kan det absolut betale sig at gennemføre en anonym spørgeundersøgelse for at undersøge, hvor du står, og hvor der er plads til forbedring.
Medarbejdertilfredshed er et begreb, der bruges til at beskrive, hvor tilfredse medarbejderne er med deres job, oplevelser, arbejdsplads og organisation som helhed. For at fastholde toptalenter og forbedre medarbejderengagementet på arbejdspladsen er det afgørende at have en forståelse for medarbejdertilfredsheden. Gallup-undersøgelsen, som vi henviser til herover, viser også, at amerikanske ansatte oplever utilfredshed med deres arbejdsplads. Blot 19 % siger, at de er særdeles tilfredse. Tilfredshed er et centralt element i engagementet, derfor kan både engagement og tilfredshed forbedres, hvis du finder årsagerne til utilfredsheden og gør noget aktivt for løse problemerne.
Prøv at bruge en anonym spørgeundersøgelse om medarbejdertilfredshed til at finde ud af, hvordan din organisation klarer sig på dette område. Fordi tilfredsheden er knyttet til aflønning, kultur, anerkendelse, goder, arbejdsmængde, effektiv ledelse osv., kan du få svar på, hvordan du kan opfylde dine medarbejderes håndgribelige og immaterielle behov. Denne viden – og de handlinger, du foretager med udgangspunkt i den – vil påvirke medarbejderengagementet og medarbejderfastholdelsen direkte.
Ved at gøre spørgeundersøgelsen om medarbejdertilfredshed anonym, får du ærlig feedback, så du kan identificere områder med behov for forbedring. Når du handler på denne feedback, sender du et positivt signal til dine medarbejdere om, at du bekymrer dig om dem ud over at skabe større tilfredshed.
Spørgeundersøgelser til ansættelsesophør er et vigtigt værktøj til at finde ud af, hvorfor medarbejdere vælger at forlade en virksomhed. Svarene giver et vigtigt indblik i de mulige årsager til utilfredshed blandt andre medarbejdere, og hvorfor nogle måske vælger at forlade virksomheden i fremtiden.
Samtaler i forbindelse med ansættelsesophør er bestemt vigtige, men mange medarbejdere, der forlader en virksomhed, føler sig ikke trygge nok til at være ærlige, hvis de sidder ansigt til ansigt med en HR-medarbejder. Det er sandsynligvis, fordi de ved, at alle oplysninger, som bliver videregivet i fratrædelsessamtalen, kan blive delt med tidligere kolleger, personalekonsulenter eller deres nye arbejdsgiver. Anonyme samtaler i forbindelse med ansættelsesophør er en vej til værdifuld information fra kolleger, der holder op i virksomheden.
Anonyme spørgeundersøgelser er en alternativ måde, hvorpå medarbejderne kan give brugbar feedback, der kan hjælpe dig med at øge fastholdelsen af de nuværende medarbejdere.
Ved at tilføje anonymitet til klageformularer beskytter du medarbejdere, der kommer med kritik eller påstande om organisationen, enkeltpersoner eller teams. Disse formularer kan f.eks. bruges til at sætte fokus på ureglementeret adfærd på arbejdspladsen, indgive klager eller rapportere hændelser.
Anonyme klageformularer giver medarbejderne mulighed for at klage uden at skulle være bange for konsekvenser. Det kan være afgørende for, om en hændelse bliver rapporteret eller ej. Du kan forsikre medarbejderne om, at døren til HR altid er åben, men en anonym klageformular vil inspirere dem til at rapportere problemerne, som de er, uden at skulle gradbøje eller nedtone dem på grund af frygt for konsekvenser.
Når du er klar til at oprette din anonyme spørgeundersøgelse, kan SurveyMonkey hjælpe. Vi har de værktøjer og funktioner, du skal bruge til at indsamle de nødvendige oplysninger, samtidig med at respondenterne anonymiseres.
SurveyMonkey giver dig mulighed for at bruge vores indsamler af anonyme besvarelser til at forhindre sporing og lagring af identificerbare respondentoplysninger. Vi registrerer respondenternes IP-adresser i backend-logfiler og sletter dem efter 13 måneder.
Hvis du bruger flere indsamlere til dine spørgeundersøgelser, skal du slå Anonyme besvarelser til for hver af dem. Med Enterprise-abonnementer kan administratorer vælge at slå standardindstillingen for Anonyme besvarelser til for hele teamet.
Pro-tip: Anonyme besvarelser skal være aktiveret, inden du sender spørgeundersøgelsen ud. Eventuelle besvarelser, der bliver indsamlet inden aktivering af denne funktion, vil ikke være anonyme.
Når du anvender en spørgeundersøgelse til medarbejdere, hører du måske spørgsmålet: "Er spørgeundersøgelser til medarbejdere virkelig anonyme?" Du skal sørge for at inkludere en tekst i dit spørgeundersøgelseslink eller i introduktionen til din undersøgelse, der giver svar på spørgsmålet. Sørg for, at medarbejderne ved, hvordan deres besvarelser bliver håndteret, og hvordan deres anonymitet bliver opretholdt. Hvis du fortæller dette på forhånd, øger du sandsynligheden for ærlige besvarelser og en øget besvarelsesprocent.
Ved at bruge et spørgeundersøgelsesværktøj fra en tredjepart som f.eks. SurveyMonkey bliver det nemmere at sikre anonymiteten, da ingen identificerende oplysninger som f.eks. e-mailadresse eller IP-adresse bliver videregivet til kontoadministratorer.
Der er nogle indlysende spørgsmål, som du skal undgå i en anonym spørgeundersøgelse: navn, e-mail, telefonnummer m.m. Selv det at bede om stillingsbetegnelse og organisation kan være problematisk, da du teknisk set vil kunne indsnævre feltet og finde ud af respondentens identitet.
Skriv spørgsmål, der omhandler den mening eller følelse, som du vil undersøge, og ikke mindst, hvad der ligger bag den. Da du ikke efterfølgende kan følge op på respondenterne, skal du gennemtænke, måden du stiller spørgsmålene på for at få mest muligt ud af besvarelserne.
I stedet for at spørge: Arbejder du godt sammen med din direkte chef?, skal du f.eks. spørge: "Føler du dig støttet og anerkendt af din nærmeste chef i dit arbejde?" og "Hvordan viser din chef sin støtte og anerkendelse?"
Du kender uden tvivl dine medarbejdere godt, og det kan derfor være fristende at prøve at identificere hvem, der står bag de enkelte besvarelser. Det skal du ikke gøre. Selvom du måske synes, at tonen i et svar virker bekendt, skal du respektere dine medarbejdere og ikke forsøge at gætte, hvem der står bag svarene. Det er brud på medarbejdernes tillid, da du jo netop har forsikret dem om, at spørgeundersøgelsen er anonym. Der kommet ikke noget godt ud af at identificere (eller fejlidentificere!) en medarbejder baseret på deres svar.
Er du parat til at finde ud af, hvad der står i vejen for større medarbejderengagement? Hvad forhindrer medarbejdertilfredshed? Hvorfor forlader folk din organisation? Er det tid til at oprette en anonym klageformular eller spørgeundersøgelse til ansættelsesophør? Disse spørgsmål og mange flere kan du få besvaret med en anonym spørgeundersøgelse til medarbejdere fra SurveyMonkey.
Tilmeld dig en gratis SurveyMonkey-konto for at komme i gang i dag. Vi har både abonnementertil enkeltpersoner, teams og virksomheder.