Sådan bruger du UX-spørgeundersøgelser til at teste idéer

Har du en grundig forståelse for, hvordan brugere benytter dit produkt? Ved du, hvad de synes om det, mens de bruger det – eller om det er alt, hvad de havde håbet på, da de købte produktet? Der sker meget efter det spændende øjeblik, hvor en mulig køber træffer en afgørende beslutning, vælger dit produkt og bliver en ny bruger. Den rigtige test er først, når kunden begynder at leve, arbejde eller lege med produktet, og danner sig en førstehåndsmening, om hvorvidt det lever op til de indledende løfter. 

Tankerne, følelserne og handlingerne, som forekommer i denne proces er en vigtig del af noget, der kaldes brugeroplevelse (UX). Det er afgørende for din organisations succes at indfange disse synspunkter hurtigt og nøjagtigt. 

Du bliver nødt til at vide, om den erfaring, som dine kunder har med et produkt eller en tjeneste, er problematisk eller bare ikke lever op til visse behov eller forventninger. Hertil er det lige så vigtigt at finde ud af, om brugeroplevelsen har været problemfri, meningsfuld, intuitiv og tilfredsstillende. 

For din nuværende og fremtidige forretning betyder brugeroplevelsen meget — rigtigt meget. Den bedste måde at vurdere brugeroplevelsen og afprøve nye idéer til videreudviklinger og forbedringer på, er vedvarende brug af UX-spørgeundersøgelser for at indsamle værdifuld brugerfeedback.  

Effektive UX-spørgeundersøgelser finder ikke blot spørgsmål og problemer – de giver også indsigt i, hvad dine brugere virkelig vil have og har brug for. De kan levere data og retningslinjer til udvikling af nye og innovative produkter, og generere feedback, som bekræfter, om opgraderinger og ændringer rammer plet hos brugerne.   

Bedste fremgangsmåder for UX-spørgeundersøgelser

Hvis du holder fast i nogle af de bedste fremgangsmåder, kan det medvirke til at sikre, at du får mest ud af dine UX-spørgeundersøgelser. De mest vellykkede UX-spørgeundersøgelser er enkle UX-spørgeundersøgelser; når de er korte og går lige til sagen, lægger det op til større deltagelse, og det gør analysen nemmere. Det kan, om muligt, også være nyttigt at indlejre spørgeundersøgelser på stedet – spørgeundersøgelser, som popper op eller vises direkte på en webside – for at gøre dem mere relevante, hurtige og nemme at gennemføre. 

Husk disse ekstra tip, når du planlægger og opretter UX-spørgeundersøgelser for at teste idéer:

Inkludér både åbne og lukkede spørgsmål

Når der foretages en UX-spørgeundersøgelse, er det vigtigt at overveje de særlige fordele ved at bruge både åbne og lukkede spørgsmål for at sikre, at du får en bred vifte af nyttige data og indsigter i, hvad dine brugere synes om dit produkt eller tjenester. 

Lukkede spørgsmål fremkalder som regel mere direkte besvarelser. Som følge deraf er det nemmere at gennemgå dataene og finde ud af, hvad der fungerer for dine kunder – og hvad der ikke fungerer. 

I mellemtiden giver åbne spørgsmål, som giver respondenter mulighed for at uddybe deres svar, større kontekst, og det kan skabe tankevækkende idéer til, hvordan et produkt kan forbedres, eller opfange et problem, som mange af dine kunder har nævnt. 

Eksempler på lukkede UX-spørgsmål:

  • Har du brugt produktet/redskabet/funktionen før?
  • Hvor nemt var det at bruge produktet/redskabet/funktionen på en skala fra 1 (meget svært) til 5 (meget nemt)?

Disse spørgsmål kræver, at respondenterne vælger imellem forudbestemte svarmuligheder. De genererer kvantitative data, hvilket gør dem perfekte for virksomheder, der vil indsamle endegyldige, signifikante resultater om deres brugeroplevelse.

Kvalitative data bliver sideløbende indsamlet ved at stille åbne spørgsmål, som går i dybden på brugerens adfærd, handlinger og motivationer. Du opnår indsigt i, hvordan brugere tænker og reagerer, når du stiller åbne spørgsmål, såsom:

  • Hvad var dine førstehåndsindtryk af produktet/redskabet/funktionen?
  • Hvad er én ting, som du ville ændre ved dette produkt?

Disse spørgsmål har en tekstboks, så brugeren kan forklare sine meninger, følelser og erfaringer med egne ord. Brug af tekstanalysefunktioner, såsom meningsanalyser og ordskyer, kan spare tid ved analyseringen og generere værdifulde indsigter baseret på kvalitative data. 

Brug spørgsmålslogik

Hvis du vil spørge folk om deres erfaringer med dit produkt, tjeneste eller webside, skal du være sikker på, at de har brugt dit produkt, eller har tilstrækkelig erfaring til at besvare dine spørgsmål. For at hjælpe med at sikre, at de rigtige spørgsmål bliver stillet til de rette brugere, kan det være nyttigt at bruge logik i dine spørgsmål, hvilket lader brugere undgå at besvare spørgsmål, som ikke er relevante for dem. 

Denne metode, som også kaldes forgreningslogik af spørgsmål, anvendes med lukkede spørgsmål. Den giver dig mulighed for at føre respondenter til et andet spørgsmål, eller en anden side, baseret på deres besvarelse på et bestemt spørgsmål. Alt efter deres besvarelser, føres respondenter enten til en ny side, spørgeundersøgelsen ender eller respondenten bliver diskvalificeret.

Når du sørger for, at spørgeundersøgelsens respondenter kun ser spørgsmål, som er relevante for deres oplevelse, bliver det nemmere for dig at analysere resultaterne, når dataene er blevet indhentet. 

Undgå bias og fordomme

Bias og fordomme kan fordreje resultaterne fra din spørgeundersøgelses, enten ved at påvirke respondenter til at foretrække dine mest ønskede svar eller ved at påvirke din analyse. Dette kan starte en farlig dominoeffekt, hvori bias og fordomme genererer dårlige data, de dårlige data ødelægger din analyse og din fejlagtige analyse fører til dyre forretningsbeslutninger.

Med det i mente bør du konstant være opmærksom på at undgå, at enhver form for bias og fordomme sniger sig ind i din UX-spørgeundersøgelses spørgsmål eller analyse. Udfordringen i at fjerne bias og fordomme er, at du nogle gange måske ikke er klar over, at dine spørgsmål eller måden, du opfatter dine resultater på, er påvirket af bias og fordomme. Hvis du er mere opmærksom på de forskellige bias- og fordomstyper, kan det sænke risikoen for at resultaterne på dine spørgeundersøgelse kan blive forvrænget. Det er god skik at have en mangfoldig gruppe af personer til at gennemse dine spørgsmål for at se, om de opdager nogle bias og fordomme.

Her er nogle kognitive bias og fordomme, som du bør undgå i dine spørgeundersøgelser:

Forudindtagethed: Den mest almindelige type bias, forudindtagethed, forekommer som regel under analysen af spørgeundersøgelsen. Det sker, når en forsker leder efter mønstre i spørgeundersøgelsesdataene for at retfærdiggøre forudfattede meninger, mens oplysninger, som udfordrer de pågældende meninger, bliver afvist eller ignoreret. Den bedste måde at undgå dette på er at oprette spørgeundersøgelsesspørgsmål, hvor svarene let kan fortolkes, have en tydelig plan for spørgeundersøgelsens analyse eller flere analytikere, og positive og bekræftende besvarelser kontrolleres igen og igen. Du bør også konsekvent udfordre dig selv under researchprocessen.

Ubalancerede skalaer: Ubalancerede skalaer kan også påvirke måden, hvorpå brugere besvarer UX-spørgeundersøgelser ved at begrænse de tilgængelige valg. Spørg for eksempel ikke "Hvor meget nød du oplevelsen med dette produkt på en skala fra 1 (nød det lidt) til 5 (nød det meget)?” I dette tilfælde er spørgsmål helt i orden, men skalaen er ikke. Spørgsmålets ordlyd konkluderer tydeligt for brugerne, at de faktisk nød oplevelsen til en vis grad. Alligevel er sandheden måske, at de slet ikke nød det. De hadede det måske. Hvis "nød det lidt" er den nærmeste svarmulighed, som de har til at udtrykke deres ubehag med oplevelsen, så får du ikke en ægte forståelse af brugeroplevelsen. 

Dette UX-spørgsmål kunne ordnes ved at lade "nød det meget" være den højeste ende af vurderingen og bruge svarmuligheden "nød det slet ikke" i den lave ende. Når du beder brugere om at vurdere deres erfaring, skal du sørge for at give dem en inklusiv og logisk skala med svarmuligheder, så resultaterne er så nøjagtige som muligt. Hvis du ikke gør det, risikerer du at give dem ledende spørgsmål, som ikke fører til de resultater, du har brug for. 

Formuleringseffekt: Måden du præsenterer – eller formulerer – dine spørgsmål vil i sidste ende være toneangivende for din UX-spørgeundersøgelse. Hvis du for eksempel spørger "Hvad kunne du lide eller ikke lide, mens du brugte produktet?", kan det muligvis få respondenter til kun at tænke på de oplagte positive og negative ting ved deres oplevelse, hvilket ofte kun er en del af hele historien. Selvom deres positive og negative feedback leverer værdifuld overordnet indsigt, så tegner det ikke hele billedet af de andre overvejelser og muligheder, der spillede en rolle i forbrugerens interaktion med produktet.

Et fordomsfrit alternativ er at stille mere neutrale spørgsmål, som for eksempel "Kan du beskrive, hvordan du har det, når du bruger dette produkt?" Denne slags åbne spørgsmål giver respondenten tilstrækkelig plads til at tænke over hele oplevelsen – fra start til slut – uden at begrænse deres tankegang til kun de mest fornøjelige eller problematiske aspekter ved et produkt.   

Brug filtrering

Filtrering er dybest set dørmænd i spørgeundersøgelsens verden. Når du stiller filtreringsspørgsmål i starten af dine UX-spørgeundersøgelser, indkredser du din målgruppe og udelukker dem, som ikke passer til den personlighed, du prøver at nå ud til. Filtreringsprocessen sparer dig – og din målgruppe – tid ved at stille en række potentielt diskvalificerende spørgsmål, før den rigtige spørgeundersøgelse starter. Respondenternes svar fortæller dig, om de har den rette oplevelse til at fortsætte med din UX-spørgeundersøgelse.

Der er to typer filtreringsspørgsmål, som du kan stille. Adfærdsfiltrering er spørgsmål, som er baseret på adfærd. Lad os for eksempel sige, at du ønsker webside-feedback, og du vil spørge de gæster, som oftest besøger din side. Et filtreringsspørgsmål såsom "Hvor ofte besøger du denne website?" vil afsløre hvem, der besøger hver dag, flere gange om ugen, et par gange om måneden, sjældent eller aldrig.

I det tilfælde kan frafiltrering af dem, som kun besøger siden et par gange om måneden, samt dem, som sjældent eller aldrig besøger siden, hjælpe dig med at udvikle en spørgeundersøgelsesgruppe, som har væsentlige erfaringer med din webside, og du kan få de mest relevante og nyttige data. 

I mellemtiden frasorterer branchespecifikke filtreringer respondenter, som måske har fordomme om dit produkt eller din tjeneste, fordi de arbejder i den samme eller lignende branche som dig. På en måde ved de for meget, eller har måske forhold eller forudfattede holdninger, som kunne påvirke deres besvarelser. Et almindeligt eksempel på et branchefiltreringsspørgsmål kunne være "arbejder du eller nogen fra din familie i følgende brancher?" Når du diskvalificerer dem, som vælger din branche i svarmulighederne, kan du udelukke eller minimere mulige fordomme.

Find ud af, hvordan du kvalificerer eller diskvalificerer respondenter med SurveyMonkeys guide til filtreringsspørgsmål.

Test-idéer: faser for UX-spørgeundersøgelser

Der er 3 forskellige faser i UX-spørgeundersøgelser, hvoraf hver spiller en værdifuld rolle i indsamling af brugerfeedback til vurdering, udvikling og forbedring af produkter og tjenester. Uanset hvilken idé du vil teste, kan disse faser hjælpe dig med at træffe kundebaserede beslutninger.

Tænkefasen

Tænkefasen er der, hvor innovation kan ske. Brugerfeedback, som indsamles under denne fase, hjælper dig med at finde på nye muligheder og afslører kvalitative indsigter om dit produkt eller din tjeneste. Et eksempel på et effektivt spørgsmål under tænkefasen er: Hvad er én ting, du ville ønske dette produkt kunne gøre, som det ikke allerede er i stand til?

Dette spørgsmål hjælper dig med at få indsigter og idéer fra brugere, som er bekendte med produktets fordele og mangler. De har måske nogle idéer, som kan gavne alle brugere, og som er værd at tage i betragtning til fremtidige iterationer.

Fremstillingsfasen

Med fremstillingsfasen prioriterer du UX-ændringer i din produktplan, så du leverer de mest betydningsfulde forbedringer så hurtigt som muligt. Et eksempel på et nyttigt spørgsmål i fremstillingsfasen er: På en skal fra 1 til 10, hvordan ville din brug af vores produkt blive påvirket af [fremtidig forbedring]?

Med resultaterne fra denne type spørgsmål kan du argumentere for, at visse produktforbedringer sættes forrest i køen. Dette præciserer, hvad du skal fokusere på, direkte baseret på data fra brugere, som kender dig produkt godt.  

Kontrolfasen

Kontrolfasen måler om nylige ændringer af et produkt eller en tjeneste har forbedret eller forværret brugeroplevelsen. Et eksempel på et godt spørgsmål i kontrolfasen er: Hvordan har [ny funktion] påvirket, hvor ofte du bruger vores produkt?

Denne type spørgsmål får feedback, som har direkte relation til en nylig funktionsforbedring, og kan hjælpe med at fastlægge, om ændringen opnår den ønskede virkning. Hvis du omvendt får negativ feedback, får du her muligheden for at fremskynde eventuelle ekstra opgraderinger eller justeringer, så du tager dig af berørte kunder.

Når det drejer sig om brugeroplevelse, skal du sikre, at du imødekommer dine kunders forventninger og udvikler de bedste produkter eller tjenester. Udvikling af UX-spørgeundersøgelser kan forbedre, hvordan du leverer til dine kunder – som til gengæld kan forbedre dine kundeforhold, dit brand-image og meget mere. SurveyMonkey tilbyder nyttige ressourcer til at hjælpe dig med at oprette UX-spørgeundersøgelser, så du kan få mere indsigt i brugeradfærd. Opret en konto, så du kan tilgå alle ressourcer og værktøjer, som SurveyMonkey tilbyder, og vælge det abonnement, som passer bedst til dig og din virksomhed.

Se, hvordan SurveyMonkey kan vække din nysgerrighed