Sidst opdateret: 27. december 2025

Lad os gennemgå SurveyMonkeys primære Meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger, så den er nemmere at forstå. Tænk på det sådan her:

Når du bruger SurveyMonkey, er du enten en opretter (den person, der laver en spørgeundersøgelse), en respondent (den person, der deltager i en spørgeundersøgelse) eller en besøgende (en person, der bare kigger på deres website). SurveyMonkey indsamler forskellige data om hver gruppe.

Hvis du har deltaget i en spørgeundersøgelse, der blev oprettet af SurveyMonkey og ikke en af vores kunder, kan du gennemse vores Meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger for SurveyMonkey Research her.

Denne Meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger drejer sig om "personoplysninger". Det er alt, som kan bruges til at identificere dig. Her kan du se, hvad SurveyMonkey indsamler:

Hvis du opretter spørgeundersøgelser (en opretter):

  • Dit navn, din e-mailadresse, dit brugernavn og din adgangskode
  • Oplysninger om din computer eller telefon (hvilken enhed du bruger og IP-adressen)
  • Hvordan du bruger websiten og tjenesterne (hvor du logger på, og hvilke funktioner du bruger)
  • Taleoptagelser, uploadede dokumenter eller skriftlige prompter, som du bruger til at oprette spørgeundersøgelser
  • Betalingsoplysninger, hvis du køber noget
  • Registreringer af e-mails eller opkald, som du retter til vores kundesupportteam

Hvis du besvarer spørgeundersøgelser (en respondent):

  • Dine svar på spørgsmålene i spørgeundersøgelsen
  • Nogle gange din e-mailadresse (hvis opretteren af spørgeundersøgelsen beder om den)
  • Grundlæggende oplysninger om din enhed (hvilken enhed du bruger og IP-adressen)
  • Din generelle lokalitet (hvilken by du befinder dig i, men ikke nøjagtigt hvor)

Hvis du bare besøger websiten (en besøgende):

  • Oplysninger om, hvordan du bruger websiten og eventuelle formularer, som du udfylder på vores website
  • Hvilke sider du kigger på
  • Hvilken enhed du bruger

For oprettere af spørgeundersøgelser:

  • For at administrere din konto og levere tjenesten (herunder kundesupport, når du beder om det)
  • For at løse problemer og gøre tjenesten bedre (herunder forståelse af, hvordan vores kunder bruger tjenesterne)
  • For at sende dig praktiske oplysninger om andre funktioner, som måske kan være nyttige for dig, samt opdateringer
  • For at sikre, at du ikke overtræder nogen regler, når du bruger vores produkter og tjenester
  • For at tilpasse tjenesten til dig, baseret på hvordan du bruger den

For personer, som besvarer spørgeundersøgelser:

  • For at vise dine svar til den person, som oprettede spørgeundersøgelsen
  • For at sikre, at du ikke deltager i den samme spørgeundersøgelse to gange
  • For at forbedre hvordan tjenesterne fungerer
  • For at sikre, at du ikke overtræder nogen regler, når du bruger vores produkter og tjenester
  • Den person, som oprettede spørgeundersøgelsen, får dine svar at se
  • Medarbejdere hos SurveyMonkey, som skal se dem for at udføre deres arbejde
  • Virksomheder, der hjælper SurveyMonkey med at køre vores tjeneste (se vores liste over underkontraherede registerførere her)
  • Retshåndhævende myndigheder, hvis loven kræver, at vi deler dem

SurveyMonkey deler ikke dine oplysninger med andre personer, medmindre der er en specifik årsag.

  • Med din organisation: Hvis du er en del af en gruppekonto, kan den primære administrator se dine oplysninger, og de spørgeundersøgelser, du opretter.
  • Med andre virksomheder, der hjælper os: Vi bruger andre virksomheder til at hjælpe os med f.eks. afsendelse af e-mails, behandling af betalinger, og endda kørsel af vores AI-funktioner.
  • Af juridiske grunde: Hvis en retshåndhævende eller offentlig myndighed beder om dine oplysninger, kan vi være nødt til at dele dem. Vi deler dem også for at forhindre svindel eller ulovlig aktivitet.
  • Hvis virksomheden eller nogen af dens ejendom sælges: Hvis SurveyMonkey eller nogen af dets ejendom, købes af en anden virksomhed, kan dine oplysninger blive en del af salget.
  • Hvis du opretter spørgeundersøgelser: Så længe du har en konto. Hvis du har en konto hos os, kan du slette den når som helst
  • Hvis du har en gratis konto og ikke bruger den i længere tid, sletter vi den måske

Cookies er små filer, der gemmes på din enhed, når du besøger websites.

  • SurveyMonkey bruger cookies til følgende:
    • Hjælpe websiten med at fungere
    • Huske dine indstillinger
    • Se hvordan personer bruger websiten

Du kan deaktivere visse cookies gennem vores cookie banner eller slette cookies i dine browserindstillinger.

  • For børn: SurveyMonkeys tjenester er ikke til personer under 16 år, medmindre de specifikt har fået tilladelse. Du må ikke have en konto, hvis du er under denne alder, og du må ikke indsamle oplysninger fra andre børn under denne alder. Hvis du gør dette, kan SurveyMonkey slette den. En forælder eller skole kan også kontakte os (på adressen nedenfor) for at få oplysningerne slettet.
  • Dine rettigheder: Du har ret til at bede om en kopi af dine personoplysninger, bede den person, som indsamlede dine oplysninger, om at rette eventuelle fejl, og endda bede dem om at slette dem.
  • Hvem har ansvaret for dine oplysninger? Hvis du deltog i en spørgeundersøgelse fra en anden, er pågældende (opretteren) ansvarlig for dine svar, ikke SurveyMonkey. Du skal kontakte opretteren for at bede om at få dine svar ændret eller slettet.
  • SurveyMonkey kan til tider opdatere disse regler. Vi vil offentliggøre ændringerne på vores website og sender dig måske en e-mail om store ændringer.
  • Vil du have flere udførlige oplysninger? Du kan få flere oplysninger i Regionspecifik meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger (for brugere i USA) og Meddelelse om cookies
  • Vores løfte om beskyttelse af personlige oplysninger: De spørgeundersøgelser, formularer, ansøgninger, spørgeskemaer og alle de svar, som du indsamler ved brug af vores tjenester, er private. Den eneste undtagelser er, hvis du bevist deler dem offentligt ved hjælp af et offentligt link, hvilket ville gøre dem søgbare på nettet. Vi sælger ikke dine individuelle besvarelser til nogen. Vi bruger dem kun til at levere, udvikle og forbedre vores tjenester, som forklaret i vores fulde Brugsbetingelser og Meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger.

Du kan kontakte SurveyMonkey på privacy@surveymonkey.com eller via post på følgende adresser:

SurveyMonkey Inc.
910 Park Pl, Ste 300
San Mateo, CA 94403
USA

SurveyMonkey Europe UC
70 Sir John Rogerson's Quay
Dublin 2
D02 R296
Irland

Eller kontakt os her.