Fordele og ulemper ved præmier for spørgeundersøgelser

Hvis du søger online på "præmier for spørgeundersøgelser" får du mange links med fokus på den forkerte ende af skalaen: belønningerne.

"Besvar spørgeundersøgelser, bliv belønnet. Nemt." siger den ene. "Spørgeundersøgelser for penge," siger den anden. “Tjen op til 250 kr. per spørgeundersøgelse," lover den tredje.

Vi ved allesammen, at respondenter som ikke har den rette motivation til at gennemføre en spørgeundersøgelse, kan levere data af dårlig kvalitet, fordi de er ligeglade med besvarelserne. Incitamenter eller præmier for at besvare spørgeundersøgelser kan være til stor hjælp ved indsamling af besvarelser, og det behøver ikke at gå ud over dine resultaters pålidelighed. Las os se hvordan.

Brugen af præmier for besvarelse af spørgeundersøgelser kaldes også incitamenter, og det er en almindelig måde til at få flere besvarelser på online spørgeundersøgelser. Ejeren af en spørgeundersøgelse tilbyder et incitament (ofte penge eller en gave) til gengæld for udfyldelse af spørgeundersøgelsen.

Desværre forbinder mange mennesker også belønninger med spørgeundersøgelser af lav kvalitet, der bliver udfyldt af serielle respondenter, som udelukkende er interesserede i at modtage præmien.

Det store spørgsmål er derfor, hvor effektive disse belønninger i virkeligheden er.

Sandheden er, at ved at tilbyde de rette typer belønninger til de rette respondenter, kan det hjælpe dig med at motivere en målgruppe, der ellers er svær at nå, til at gennemføre din spørgeundersøgelse. En mulighed er at tilbyde indirekte belønninger, der ikke kommer din respondent direkte til gode, men bliver videregivet til en tredjepart, for eksempel en velgørenhedsorganisation. (Vi fortæller mere om det nedenfor.)

Der er et par andre scenarier, hvor præmier for spørgeundersøgelser kan være særlig effektive.

Specifikke grupper, som er svære at nå. Måske forsøger du at få hul igennem til sjældne grupper, som ikke har ret meget tid til at besvare en spørgeundersøgelse, det kan være læger eller andre fagfolk.

“Manglende besvarelser”. Det er personer, som allerede har modtaget din spørgeundersøgelse, men som endnu ikke har besvaret den. Hvis du stadig har brug for flere besvarelser for at opnå en passende stikprøvestørrelse, kan du kontakte disse personer igen og tilbyde et ekstra incitament for at udfylde spørgeskemaet.

Du skal under alle omstændigheder huske, at der er andre måder at øge din spørgeundersøgelses besvarelsesprocent på uden at skulle give en belønning til gengæld. Du kan læse nogle forslag i denne hjælpeartikel om en spørgeundersøgelses besvarelsesprocent.

Når du har besluttet dig for, at du vil benytte dig af præmier for spørgeundersøgelser, er der endnu et par beslutninger, du skal træffe: Skal incitamenterne være penge eller noget andet? Lovet eller forudbetalt? Lodtrækning eller individuelt? Direkte eller indirekte?

Monetære incitamenter kan være kontanter, checks, postanvisninger, gavekort og kuponer.

Ikke-monetære incitamenter kan være takkegaver, som f.eks. en notesbog eller et rejsekrus.

Kontanter og andre monetære incitamenter er mere effektive til at styrke besvarelsesprocenten. Og jo mere du tilbyder, jo flere gennemførte besvarelser får du.

For at beslutte, hvor meget du skal tilbyde, skal du se på dit budget og på målgruppen. F.eks. vægter fagfolk og studerende deres tid på forskellig vis, og det vil koste mere at få den første gruppe til at svare.

Hvis du vælger en ikke-monetær belønning, skal du sikre, at den appellerer til dine respondenter. Du skal f.eks. nok ikke tilbyde kasketter som belønning for at besvare en spørgeundersøgelse på en messe, hvor der er massevis af andre udstillere, der deler kasketter ud til folk, der kommer forbi.

Respondenterne modtager deres belønninger, allerede inden de har gennemført spørgeundersøgelsen.

Kun respondenter, som har udfyldt spørgeundersøgelsen, modtager en belønning.

Det lyder måske selvmodsigende, men undersøgelser viser, at forudbetalte incitamenter øger besvarelsesprocenterne mere effektivt end lovede incitamenter. Det er selvfølgelig en dyrere metode, fordi du ikke har nogle garantier for, at alle, der modtager en belønning, udfylder spørgeundersøgelsen. De er også sværere at implementere med online spørgeundersøgelser end en lovet belønning, der kan være et gavekort leveret på mail eller en gave sendt med posten.

Du kan bruge lodtrækninger, en tombola eller et lotteri til at udlodde den pågældende præmie til et mindre antal personer.

Du giver en belønning til hver eneste deltager i spørgeundersøgelsen.

Individuelle incitamenter tilbyder en mere direkte kompensation til deltagerne, men lodtrækning kan være en mulighed, hvis dit budget er begrænset. Men der er også et par udfordringer. For det første er effekten ikke blevet bevist. Og for det andet indebærer lodtrækning en række juridiske krav, der varierer fra land til land og fra stat til stat, så du kan blive nødt til at få juridisk rådgivning for at sikre, at du gør det hele rigtigt.

Det gælder alle belønninger, både pengepræmier og andre incitamenter, som respondenten modtager – og de er forbundet med de risici, som vi har forklaret ovenfor.

De giver dig et alternativ, som kan øge besvarelsesprocenterne uden at opmuntre "satisficers" – de respondenter, som udelukkende går efter belønningen og måske ikke tager spørgsmålene så seriøst. I stedet for at belønne respondenten direkte, kan du tilbyde at give en donation til velgørende formål i dennes navn.

Fordelen ved indirekte belønninger er, at respondenterne ikke haster gennem en spørgeundersøgelse for deres egen skyld. Og du får flere besvarelser, end hvis du ikke havde tilbudt en præmie.

Som du kan se, er præmier for spørgeundersøgelser et effektivt værktøj, der kan hjælpe dig som ejer af undersøgelsen, men det kræver lidt omhyggelig planlægning og en vurdering af fordele og ulemper. Det er et værktøj, der indebærer en vis risiko, men også belønninger.

Men der kan også være flere risici forbundet med at bruge incitamenter.

Her følger nogle eksempler på, hvordan præmier for spørgeundersøgelser kan skade undersøgelsesresultaterne, hvis de ikke bruges korrekt.

Din belønning kan tiltrække den forkerte type respondent. Lad os sige, at du har en dyrehandel og gerne vil vide, hvordan du kan forbedre din service på forskellige områder, f.eks. åbningstider, personale, tilstedeværelse online med mere. Du har brug for at kæledyrsejere i dit lokalområde besvarer din spørgeundersøgelse, men hvis du ikke ved, hvem du sender til, kan du risikere at sende til mennesker, som tager imod din belønning, også selvom de ikke har et kæledyr.

Pas på respondenter, der kun er ude efter en belønning. Inden for analysebranchen kalder vi dem 'satisficers': Det er de respondenter, som udelukkende besvarer et spørgeskema for at få belønningen, og måske ovenikøbet giver forkerte oplysninger om sig selv for at kunne deltage i endnu flere spørgeundersøgelser.

Belønninger for spørgeundersøgelser er ikke en mirakelkur. Undersøgelser viser, at personer, som har modtaget en belønning for at udføre en opgave, er tilbøjelige til også at forvente at få en belønning næste gang, du beder dem om en lignende opgave. Det kan gøre det sværere for dig at gennemføre på hinanden følgende spørgeundersøgelser i den samme gruppe. Derfor anbefaler vi, at du bruger belønninger, når du ønsker en hurtig engangsundersøgelse, men undgår at bruge dem, hvis dit projekt kræver flere lignende spørgeundersøgelser over tid.

Incitamenter kan give bagslag. Forskere i psykologi har påvist, at incitamenter, specielt kontanter, kan demotivere mennesker i stedet for at motivere dem til at gøre noget. Det kan forringe kvaliteten af dine data, hvis du får besvarelser fra respondenter, som i virkeligheden ikke er ret interesserede.

Belønninger kan medføre bias i dine resultater. Lad os sige, at du har et hotel og tilbyder en rabat på overnatningsprisen til gæster, som udfylder en spørgeundersøgelse efter afrejse. Gæster, som ikke brød sig om hotellets service, vil sikkert ikke være interesserede i at komme tilbage og er derfor ligeglade med rabatten. På den måde går du glip af vigtig feedback fra en kundetype, hvis oplevelse det er vigtigst at forbedre.

Vi har læst en hel masse, så du ikke behøver at gøre det. Læg vejen forbi vores blog, hvis du vil vide mere om akademisk forskning i belønninger for spørgeundersøgelser.

Som nævnt er præmier for spørgeundersøgelser ikke altid en god ide, da det kan forringe kvaliteten af dine resultater. For at finde ud af, om du rent faktisk har brug for dem, kan du stille dig selv følgende spørgsmål:

Hvem er min målpopulation? Hvis du allerede kender din målgruppe (f.eks. eksisterende kunder) og har adgang til dem, kan det gøre tingene nemmere for dig ved at tilbyde en belønning. Du vil gerne motivere disse værdifulde respondenter til at gennemføre spørgeundersøgelsen. Men hvis du sender din spørgeundersøgelse til alle og enhver, bliver omkostningerne til belønninger muligvis for store.

Hvordan er mit forhold til respondenterne? Der er ingen grund til at tilbyde præmier til respondenter, som allerede føler, at de skal svare, som f.eks. studerende, der får en spørgeundersøgelse fra deres professor. Men hvis du udelukkende er afhængig af respondenternes velvilje, kan du måske få flere besvarelser, hvis du tilbyder en belønning.

Er mine respondenter interesserede i mit emne? Mennesker, der har investeret i eller er involveret i et bestemt emne, vil gerne høres. F.eks. vil folk i nabolaget sikkert gerne besvare et spørgeskema om behovet for en ny park i deres lokalområde. De behøver ikke yderligere incitament til at dele deres mening.

Hvor lang og kompleks er min spørgeundersøgelse? Hvis du beder folk om at udfylde ti sider med spørgsmål eller svare på flere end et par åbne spørgsmål, som kræver refleksion og et par minutters skrivning, kan det måske hjælpe at tilbyde lidt ekstra for at vise, at du værdsætter respondenternes tid.