Effektiv Anvendelse af Kvantitative Undersøgelser

Kvantitativ forskning giver dig mulighed for at generalisere resultaterne fra en enkelt gruppe til en hel gruppe mennesker.

Kvantitativ forskning, som både er struktureret og statistisk, giver dig evnen til at drage konklusioner og træffe en underrettet beslutning om et handlingsforløb.

Det meste af kvantitativ forskning bruges til at bevise eller modbevise en forudbestemt hypotese, som du måtte have forfattet under udførelsen af den kvalitative forskning.

Kvantitative spørgsmål udgør størsteparten af de fleste spørgeundersøgelser, men de bruges ofte på en virkningsløs måde. Når et kvantitativt spørgsmål forfattes, skal du sørge for, at det vil hjælpe dig med at nå et af disse tre mål:

1. Definering af dine respondenters karaktertræk: Målet med alle lukkede spørgsmål er at bedre definere et karaktertræk hos dine respondenter. Dette kan inkludere indhentning af oplysninger om:

Viden om disse karaktertræk hjælper dig med at forstå, hvem dine respondenter er, hvordan de opfører sig, og hvad de synes om eller forventer.

2. Måling af tendenser i dine data: Ved at køre den samme spørgeundersøgelse over en tidsperiode, kan du begynde at genkende tendenser i dine data. Måske forskubber meninger sig langsomt i en bestemt retning, eller måske vil du kunne se sæsonmæssige mønstre? Sagens kerne er, at det giver sammenhæng at se tendenser i resultaterne af dine spørgeundersøgelse over en tidsperiode.

Lad os f.eks. sige, at du beder dine kunder om at vurdere deres tilfredshed med din kundeservice på en skala fra “meget tilfreds” til “meget utilfreds”, og 20 procent siger, at de er “meget tilfredse”. Selv om det er godt at vide, hvor du står i øjeblikket, kan dette nummer også bruges som en målestok til at måle din fremgang i fremtiden.

Lad os sige, at efter den originale spørgeundersøgelse foretager du nogle ændringer til at bedre opfylde krav fra kunder. Nu kan du udføre den samme spørgeundersøgelse igen og se, hvorvidt procenten af kunder, som er “meget tilfredse” er steget eller faldet. Dette gør det muligt for dig at have en effektiv måling på den fremgang, du gør med kundetilfredshed over en tidsperiode, såvel som en direkte måling på virkningen af nye initiativer og processer, som er blevet implementeret mellem spørgeundersøgelser.

3. Sammenligning af grupper: Spørgsmål i spørgeundersøgelser kan også bruges til at drage sammenligninger imellem grupper af respondenter.

Lad os gå tilbage til eksemplet ovenfor. Ved at tilføje demografiske spørgsmål om dine respondenters alder, køn og indkomst, vil du kunne sammenligne spørgsmål såsom: er unge mænd mere tilfredse med din service end ældre kvinder?

Ved at sammenligne forskellige grupper, vil du kunne finde ud af, hvor din målretning skal være, hvad dit budskab til dem skal være, og hvornår dit produkt skal ændres for at passe til et bestemt marked. Du kan også sammenligne den procentsats af dine kunder, som er tilfredse, med et benchmark for at se, hvor du står sammenlignet med dine konkurrenter.

Ud over domænet af spørgeundersøgelser kan du også bruge kvantitativ forskning på forskellige måder. Disse eksempler viser dig hvordan:

1. Observation af virkelige data: Du indsamler højst sandsynligt data hver eneste dag, der kan hjælpe dig med at træffe kvantitativt drevne beslutninger. Det kan være alt lige fra, hvor længe en kunde besøger din website, til hvilke sæsoner du sælger mest. Disse oplysninger fra den virkelige verden, som på det sidste har indtjent sig navnet Big data, kan være lige så praktiske i at styre retningen på dine beslutninger, som at udføre din egen undersøgelse!

Big data kan fortælle dig en masse om, hvad mennesker gør, men husk at det sjældent fortæller dig, hvorfor de gør det. Du skal bruge mere direkte kvalitativ og kvantitativ forskning til det!

2. Uformelle eksperimenter: For at forsøge at forstå “hvorfor” en smule bedre, søger uformelle eksperimenter at fastslå et forhold mellem årsag og virkning ved at se, hvad der sker, når noget nyt tilføres et miljø. Dette nye element kan være alt fra at måle, hvilken virkning en reklame har haft på salg, eller firmafester på medarbejderengagement.

Lad os sige, at du har planer om at ændre emballagen på noget, du sælger, og du vil gerne forstå dets potentielle indvirkning på salg. Du kunne nøjes med at introducere den nye emballage i nogle få butikker og sammenligne deres salgs med den gamle emballage. Uformelle eksperimenter er konceptet bag A/B-afprøvning.

Nu har du redskaberne til at få en flyvende start, men glem ikke at indarbejde noget kvalitativ forskning, før du gør det. Du kan få flere oplysninger om, hvordan du bruger begge dele i dit undersøgelsesdesign i denne artikel.

Denne artikel er en del af SurveyMonkey-projektet Spørgeundersøgelser for begyndere. Vi håber, det vil hjælpe flere med at oprette smarte spørgeundersøgelser. Læs mere om projektet og vores engagement i forskningsmiljøet.