Vurderingsskalaer for spørgeundersøgelser: nummererede lister vs. lister med ord

At oprette gode vurderingsskalaer er en færdighed, der skiller eksperter af udformning af spørgeundersøgelser fra amatørerne. Med vurderingsskalaer kan spørgeren måle respondenternes meninger og adfærd på en kvantitativ måde. Uden den rette skala for spørgeundersøgelsen er der risiko for, at de indsamlede oplysninger er ensidige og påvirker resultaterne af spørgeundersøgelsen negativt.

I denne artikel drøfter vi forskellene, styrkerne og svaghederne ved at bruge en nummereret vurderingsskala (f.eks. 1-10) og en vurderingsskala med ord (f.eks. Meget usandsynligt – Meget sandsynligt). Begge er utroligt nyttige på deres egen måde og er blevet almindelige i online-undersøgelser i dag.

Vil du gerne vide, hvilke andre typer spørgsmålsformater, vi tilbyder? Se siden med spørgsmålsoversigt for at få mere at vide!

Den nummererede skala er en form for måling, som er universelt accepteret. Det valgte tal i en nummereret skala angiver graden af respondentens mening.

Den største styrke ved en nummereret skala er dens enkelhed. Når en spørgeundersøgelse gennemføres internationalt eller blandt lavtuddannede befolkningsgrupper, er det ind imellem svært at forudse, hvordan et spørgsmål kan misforstås. Næsten alle kulturer i hele verden er imidlertid bekendte med det almindelige nummersystem og har set en vurderingsskala med 1-10 før.

En anden styrke ved en nummereret skala er, at det er let at gennemføre statistiske analyser. Med den simple nummerering af valgmulighederne kan hver kategorietiket repræsentere den samme værdi som dens pointtal. Og da etiketten for hver kategori afspejler dens pointtal, er der ingen grund til at kode oplysninger, før tallene bearbejdes. Omvendt kræver en ordskala en kodning af svarene, derefter følger spørgerens statistiske analyse og endelig en fortolkning af, hvad de resulterende tal betyder i forhold til ordskalaen.

Derudover giver den nummererede skala spørgeren muligheden for at bede om et mere præcist svar. Ordskalaer har tendens til at virke overvældende, når der er mere end syv kategorier at vælge mellem. Med en nummereret liste kan en skala være så lang, som spørgeren ønsker, uden at det forvirrer deltagerne.

Der er desværre en stor ulempe ved den nummererede skala. En nummereret skala er meget subjektiv for respondenterne. Afhængigt af personen, kan 5 på en skala fra 1-10 betyde alt fra godt til halvdårligt. Derudover er det meget sværere for nogle mennesker at retfærdiggøre valg af en kategori i den ene ende af skalaen end andre. Dette betyder alt sammen, at respondenter med den samme mening potentielt vælger forskellige kategorier, hvilket giver fejl i undersøgelsen. Denne fejl gør det svært at bestemme, hvilken mening de resulterende data i virksomheden repræsenterer.

For at bekæmpe dette problem er det nyttigt at tilføje nøgleord enten i spørgsmålets formulering eller i slutningen af din nummererede skala. Dette giver respondenterne en bedre idé om, hvad skalaen repræsenterer for dem, og gør det også muligt for spørgeren at definere betydningen af de data, vedkommende indsamler, mere nøjagtigt.

På samme måde som den nummererede skala har ordskalaen en liste over kategorier med point, som respondenten kan vælge fra. Men i stedet for at hver kategori identificeres efter dens pointværdi, bruger ordskalaen en beskrivelse, der indikerer, hvad hver kategori repræsenterer.

Pointværdierne kan tilpasses, men er typisk som følger:

Den største styrke ved en ordskala er den beskrivelse, den giver respondenten for hver kategori i spørgsmålet. Respondenter kan internalisere deres egne følelser om emnet og beslutte hvilken etiket, der bedst afspejler deres mening. Disse etiketter gør det også muligt for respondenten at vide, præcis hvordan deres svar vil blive fortolket.

Ordskalaen hjælper ikke blot med at beskrive hver kategori, den gør det også muligt for spørgeren at præsentere resultater, der svarer nøjagtigt til respondentens meninger. Hvis for eksempel 20 % af respondenterne svarede 5 på en skala fra 1-5, er spørgeren stadig ikke i stand til at kvalificere dette med ord. Men hvis 20 % af respondenterne svarede "Meget tilfreds", kan spørgeren roligt rapportere, at 20 % af personerne i undersøgelsen var meget tilfredse. Der vil naturligvis altid være subjektivitet, baseret på hvor generøse respondenterne er på hver ordskala, men som minimum giver det en direkte forbindelse mellem respondenten og spørgeren om betydningen af hvert pointtal.

En anden styrke ved ordskalaen er dens fleksibilitet mht. pointtal. Med etiketter med ord kan spørgeren pointgive og mærke kategorierne, som han/hun ønsker, uden at forvirre respondenten. Skaleringen kan også være ubalanceret, og pointene kunne se sådan her ud:

Selv om dette er et komplekst pointsystem, beslutter respondenten hvilken kategori, vedkommende vælger, udelukkende baseret på hver valgmuligheds ordlyd, hvilket giver spørgeren frihed til at pointgive uden frygt for at skabe forvirring.

Ulempen ved at lave en ordskala er selvfølgelig, at det kan være svært for respondenter, som ikke taler sproget flydende, at forstå det. Derudover tvinger etiketterne med ord respondenterne til at passe ind i spørgerens kategorier i stedet for at udtrykke deres egen mening. Denne potentielle ensidighed undgås bedst ved forhåndstests, der er udformet for at sikre, at respondenterne er trygge ved at besvare spørgeundersøgelsen, samt tilføjelsen af en kategori, hvor respondenten kan undlade at svare, for eksempel "Ikke relevant", "Ikke sikker" eller "Ved ikke".

Derudover er en ordskala begrænset i antallet af kategorier, der kan medtages. Som tidligere nævnt kan en ordskala med mere end syv kategorier resultere i forvirring og overvælde mange respondenter. Dette hæmmer niveauet af præcision, der kan opnås af en ordskala sammenlignet med en nummereret skala.

Nu, hvor du har læst denne artikel, er du blevet klædt godt på til at vælge de rette vurderingsskalaer til dine spørgeundersøgelser.