
-
Oversigt
-
Brugsbetingelser
- Indledning
- 1. Gebyrer og betalinger
- 2. Beskyttelse af personlige oplysninger
- 3. Dit indhold
- 4. SurveyMonkey IP
- 5. Brugerindhold
- 6. Kontoadministration
- 7. Brugerkrav
- 8. Acceptabel brug
- 9. PCI-overholdelse
- 10. Suspension og ophør af service
- 11. Ændringer og opdateringer
- 12. Ansvarsfraskrivelse og ansvarsbegrænsninger
- 13. Udbyder
- 14. Andre betingelser
- 15. Betingelser for visse kunder og lande
- 16. Betingelser for SurveyMonkeys API
- 17. Betingelser for SurveyMonkey Contribute.
-
Servicespecifikke betingelser
-
Grundlæggende principper for databeskyttelse
-
Fortrolighedspolitik
- 1. Indledning
- 2. Oplysninger, vi indsamler
- 3. Sådan bruger vi de oplysninger, vi indsamler
- 4. Oplysninger, du deler
- 5. Oplysninger, vi deler: Partnere og integrationer
- 6. Cookies
- 7. Sikkerhed
- 8. Dataopbevaring
- 9. Mindreåriges sikkerhed
- 10. Privacy shield (relevant for vores brugere i EU)
- 11. Ændringer til vores fortrolighedspolitik
- 12. Individualiseret markedsføring
- 13. Hvem er ansvarlig for mine data?
- 14. Dine rettigheder
- 15. Udøvelse af dine rettigheder
- 16. Oplysninger, som er specifikke for andre servicer
-
Cookies
-
Brug af cookies på spørgeundersøgelsessider
-
Sikkerhed
-
Generelt
Meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger for det internationale panel
Sidst opdateret: 20. november 2019
1. Her gælder denne meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger
SurveyMonkey bruger pålidelige tredjepartspartnere (“panelleverandører”) til at finde individer, som vil deltage i spørgeundersøgelser (“paneldeltagere”), så vi kan levere spørgeundersøgelse fra SurveyMonkey og vores kunder til disse paneldeltagere.
Når du gennemfører spørgeundersøgelser for SurveyMonkey eller ophavsmanden til en spørgeundersøgelse, som bruger SurveyMonkey (Ophavsmænd til spørgeundersøgelser), via en af vores panelleverandører og du er bosiddende udenfor USA, indsamler SurveyMonkey Europe UC oplysninger om dig. I tilfælde beskrevet i denne meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger er SurveyMonkey dataansvarlig for dine personlige oplysninger og har ansvar for at opbevare dine personlige oplysninger i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen. I andre tilfælde, især med hensyn til spørgeundersøgelsessvar, behandler vi blot dine data på vegne af ophavsmændene til spørgeundersøgelser. Du kan finde vores kontaktoplysninger nederst i denne meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger under “Kontakt os”, hvis du vil kontakte os.
2. Hvorfor har jeg modtaget en spørgeundersøgelse fra SurveyMonkey?
Det mest sandsynlige er at du har meldt dig til at deltage i spørgeundersøgelser via en tredjepartspanelleverandør mod en form for belønning. SurveyMonkey har samarbejde med panelleverandører, som finder paneldeltagere som dig til at deltage i spørgeundersøgelser for SurveyMonkey og ophavsmænd til spørgeundersøgelser. Vi har ikke fået dine personlige kontaktoplysninger eller dit navn fra panelleverandører. De hjælper os (eller ophavsmanden til spørgeundersøgelsen) med at fremsende spørgeundersøgelser til dig.
Panelleverandøren, som fremsender en spørgeundersøgelse til dig, er også ansvarlig for at beskytte dine personlige oplysninger og har sandsynligvis sin egen erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger, som du bør konsultere.
3. Personlige oplysninger, som SurveyMonkey indsamler
Data, som passer til paneldeltagerprofilen:
Vi giver vores panelleverandør en profil på den type paneldeltager, som vi ønsker at bruge til en bestemt undersøgelse. Dette kan omfatte krav som f.eks. (på et ikke-udtømmende grundlag) paneldeltagere af et bestemt køn, alder eller aldersinterval, indtægtsgruppe eller geografisk placering. Hvis du deltager i en bestemt spørgeundersøgelse, ved vi, at du har (eller at det er sandsynligt, at du har) de karakteristika eller at du passer til oplysningerne, som er angivet i paneldeltagerprofilen.
Besvarelsesdata i spørgeundersøgelsen:
Vi indsamler dine undersøgelsesdata, som kan identificere dig direkte, eller som, når det bruges sammen med andre oplysninger, som vi har om dig, kan identificere dig. Flere oplysninger om hvordan vi behandler spørgeundersøgelsessvar og den relevante dataansvarlige person for dine svar kan findes i vores primære fortrolighedspolitik.
Metadata:
Vi indsamler også din IP-adresse (og visse cookie-data), når du deltager i spørgeundersøgelser. Se vores politik om cookies for yderligere oplysninger.
Udledt data:
Vi kan udlede data om dig (inkl. din geografiske placering og dine præferencer) fra de personlige oplysninger, som vi indsamler om dig.
4. Sådan & hvorfor behandler vi dine personlige oplysninger
Formål:
Vi kan bruge dine personlige oplysninger til at:
- kontrollere, at du kun deltager i en bestemt undersøgelse én gang (med mindre ophavsmanden til spørgeundersøgelsen tillader flere besvarelser),
- forstå hvilken paneldeltagertype, der deltager i bestemte spørgeundersøgelser,
- udarbejde en profil på dig,
- tilpasse den måde, hvorpå undersøgelser præsenteres for dig for at forbedre din oplevelse, når du deltager i spørgeundersøgelser,
- analysere spørgeundersøgelsessvar (inkl. ved at sammenligne dine svar med andre paneldeltagereres svar),
- analysere aggregerede tendenser både blandt paneldeltagere og andre spørgeundersøgelsesdeltagere fra data, hvor vi har fjernet identificerbare oplysninger. Vi kan bruge disse oplysninger til vores egne erhvervsmæssige formål eller vi kan sælge disse aggregerede oplysninger, hvor identificerbare oplysninger er blevet fjernet, til tredjepart af erhvervsmæssige årsager,
- spore websteder, som videresender,
- vedligeholde vores behandlingsoptegnelser,
- udføre systemadministration og vedligeholdelse, inkl. kopiering, ændring og konfigurering af data til erhvervskontinuitetsmæssige og arkiveringsmæssige formål, og for at introducere nye teknologier i vores systemer,
- vedlige holde vores systemers sikkerhed (dvs. kontrol af misbrug, spam og DDOS-angreb) og
- anmode eller ikke anmode vores panelleverandører om at fremsende spørgeundersøgelser, som du kan deltage i.
Maskinel indlæring
Vi kan også bruge teknikker som maskinel indlæring på besvarelser af dine spørgeundersøgelser for at fastslå deres kvalitet og overholdelse af de relevante servicebetingelser mellem SurveyMonkey og panelleverandører, således at SurveyMonkey kan bevare ensartede og pålidelige paneldeltagere.
Disse personer deler vi dine data med:
Ophavsmanden til spørgeundersøgelsen
Dine spørgeundersøgelsessvar deles med ophavsmanden, som anmodede om spørgeundersøgelsen. Selvom ophavsmanden til spørgeundersøgelser i begrænsede tilfælde måske kan identificere dig ud fra dine svar og din IP-adresse, forhindrer SurveyMonkey disse parter i at: (i) stille spørgsmål, som udløser svar med dit navn, e-mailadresse og kontaktoplysninger, (ii) kontakte dig med marketings- eller andre formål (med mindre du har accepteret dette) eller (iii) videregive din identitet til andre tredjeparter.
SurveyMonkey Group
De oplysninger, vi indsamler om dig, deles med andre virksomheder i SurveyMonkey Group fra tid til anden.
Anonymiserede oplysninger
SurveyMonkey kan vælge at udgive vores analyse af spørgeundersøgelsessvar og vores undersøgelsesresultater. Sådanne udgivelser indeholder ikke dine personlige oplysninger.
Juridisk grundlag:
Kontrakt
Vi behandler dine personlige oplysninger for at give dig spørgeundersøgelser, som du har valgt at modtage fra vores panelleverandører.
Legitim interesse
Vi behandler dine personlige oplysninger for at give dig spørgeundersøgelser, som det ser ud til, at du er interesseret i baseret på din tidligere deltagelse i spørgeundersøgelser samt den profil, vi har udviklet til dig som et resultat af denne brugshistorik.
Vi har også legitim, kommerciel interesse i at bruge dine personlige oplysninger til at administrere spørgeundersøgelsen samt forbedre både indholdet og hyppigheden af fremtidige spørgeundersøgelser og hvordan disse spørgeundersøgelser præsenteres for dig.
I tilfælde af en selskabstransaktion, som involverer SM Group (eller nogen anden del af SM Group), som f.eks. en fusion eller salg af aktiver, kan vi vælge at dele dine personlige oplysninger med en potentiel køber.
Lovoverholdelse
Vi kan vælge at fremlægge dine personlige oplysninger for at overholde love, som gælder for os, eller besvare juridiske processer eller lovmæssige anmodninger, bla. fra retshåndhævende og offentlige myndigheder.
Vitale interesser
I sjældne tilfælde kan SurveyMonkey vælge at fremlægge dine personlige oplysninger, hvis vi i god tro mener, at adgang eller fremlæggelse er nødvendigt for at beskytte personlig sikkerhed eller vitale interesser for medarbejdere eller kunder hos SurveyMonkey eller offentligheden.
Opbevaring
I det omfang at SurveyMonkey uafhængigt opbevarer data om dig, som vi har indsamlet fra dig som respondent på spørgeundersøgelser sendt fra vores service, beholder vi de oplysninger i 3 år fra din sidste interaktion med vores service. Vi beholder dataene i denne periode til brug i vores datalivscyklusmodeller. I det omfang at dine spørgeundersøgelsessvar lagres i en af vores kundekonti, bevares disse data så længe vores kundes konto er aktiv, eller indtil vores kunde har slettet disse spørgeundersøgelsessvar. Har en konto været inaktiv i 3 eller flere år, lukker vi disse konti og sletter evt. indeholdt data.
5. Hvor dine oplysninger behandles og lagres
Dine personlige oplysninger kan opbevares og behandles i USA, Australien eller ethvert andet land, hvor SurveyMonkey-gruppen eller vores serviceudbydere har faciliteter. Vi indgår i standard kontraktklausuler, som er godkendt af Europakommissionen med vores internationale gruppevirksomheder for at sikre sikker overførsel af dine personlige oplysninger (du kan kontakte os for yderligere oplysninger).
Vores moderselskab, SurveyMonkey Inc. deltager i og har attesteret overensstemmelsen med EU-US Privacy Shield og Swiss-U.S. Privacy Shield, som giver os en metode til at overføre vores respondenters personlige oplysninger sikkert til SurveyMonkey Inc. i USA (se SurveyMonkey Inc.s registrering på Privacy Shield-listen her for yderligere oplysninger).
6. Dine rettigheder
Tabellen nedenfor angiver dine rettigheder, hvis du har spørgsmål til os om behandlingen af dine personlige oplysninger.
Ret til indsigt:
Du kan finde ud af, hvilken slags personlige oplysninger, SurveyMonkey har om dig, og hvad vi gør med disse oplysninger. Du kan også få en kopi af disse oplysninger.
Ret til berigtigelse
Du kan få SurveyMonkey til at opdatere eller rette alle unøjagtige personlige oplysninger, som vi har om dig.
Ret til dataportabilitet:
Få en kopi af de oplysninger, som du har givet os på en formular, som gør det nemt for dig at give disse oplysninger til en anden organisation.
Ret til at begrænse brug:
Du har ret til at stoppe SurveyMonkeys brug af dine personlige oplysninger i visse tilfælde, bla. hvis du mener at de personlige oplysninger, vi har om dig, er ukorrekte, eller at vores brug af dine oplysninger er ulovlig. Hvis du udøver denne ret, opbevarer vi dine personlige oplysninger og udfører ingen aktiv behandling, medmindre dit problem løses.
Ret til indsigelse:
Vi beror på vores legitime virksomhedsinteresser i at bruge dine personlige oplysninger, men du har ret til at modsætte dig denne brug og få dine personlige oplysninger slettet. Vi kan være uenig med de indvendinger, du har, men vi indstiller behandling af dine personlige oplysninger, indtil vi har løst dette problem sammen med dig.
Ret til sletning af oplysninger:
I visse tilfælde kan du også få dine personlige oplysninger slettet, f.eks. hvis du udøver din ret til indsigelse (se ovenfor) og vi ikke har nogen bydende nødvendig årsager til at behandle dine personlige oplysninger, eller hvis vi ikke længere har brug for dine personlige oplysninger til de formål, som er angivet i denne meddelelse.
7. Klager
Hvis du ikke er tilfreds med det svar, du får fra os, eller du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personlige oplysninger på, kan du klage til EU-datakommissæren i Irland. Du kan kontakte dette kontor ved at sende en e-mail til info@dataprotection.ie.
8. Ændringer i denne meddelelse
SurveyMonkey kan lejlighedsvis opdatere denne meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger, så den afspejler feedback fra kunder og ændringer i virksomheden eller for at overholde gældende love og regler. Når SurveyMonkey foretager en sådan opdatering, revideres datoen ”sidst opdateret” øverst i denne meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger. Hvis der er væsentlige ændringer i denne meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger angående hvordan SurveyMonkey håndterer dine personlige oplysninger, vil SurveyMonkey give dig besked ved at opslå en tydelig meddelelse om sådanne ændringer, før de træder i kraft, eller ved at sende en meddelelse direkte til dig.
9. Sådan kontakter du os
Du kan kontakte SurveyMonkey om generelle anliggender vedrørende beskyttelse af personlige oplysninger eller for at sende feedback eller stille SurveyMonkey spørgsmål om vores praksisser angående beskyttelse af personlige oplysninger og denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger ved at kontakte SurveyMonkey Data Protection Officer her eller via post til Attn: Data Protection Officer, 2 Shelbourne Buildings, Second Floor, Ballsbridge, Dublin 4.