To gode råd når der skrives enig/​uenig-spørgemål til spørgeundersøgelser

Dit sundhedspersonale går op i dit helbred – og de går også op i, at du er tilfreds med dem. Så efter et lægebesøg modtager du måske en spørgeundersøgelse til feedback, der spørger om din oplevelse. Et af de primære spørgsmål kan ser sådan ud:

Er du enig eller uenig i følgende udsagn: Sundhedspersonalet brugte tilstrækkelig tid sammen med mig for at imødekomme mine behov.

På markedsanalyseområdet kaldes det et enig/uenig-spørgsmål, opkaldt efter de svarmuligheder, som respondenterne bliver bedt om at overveje. Denne form for spørgsmål har været utrolig populær blandt markedsanalytikere i årtier. Hvorfor?

Tja, de er nemme at skrive – det er et ret almindeligt standardspørgsmål, som benyttes på tværs af brancher. Det være sagt, så har forskning vist visse udfordringer i forbindelse med denne spørgsmålsform. Vi vil drøfte to af disse udfordringer, og give vores besyv med på hvordan man hurtigt overvinder dem.

Det tilsyneladende simple enig/uenig-konstrukt har det, der kaldes for en selektionsbias. Med det mener vi, at personer, som besvarer spørgeundersøgelser, vil generelt give udtryk for at være velvillige. Så de svarer, at de er enige, når de har valget, uanset spørgsmålets faktiske indhold.

En anden udfordring er, at enig/uenig-spørgsmål synes at være så ligetil, at til tider skriver analytikere en hel masse spørgsmål ved brug af de samme svarmuligheder. Derefter indfører de spørgsmålene i et matrix-spørgsmål.

Eftersom et enig/uenig-spørgsmål af typen matrix-spørgsmål indeholder mange oplysninger uden at fylde ret meget – det er det stort set et spørgsmål, der beder respondenter om at være enige eller uenige med en række udsagn – er respondenter måske ikke påpasselige med, hvordan de besvarer spørgsmålene.

Dette fænomen kaldes rækkefølgebias. (I princippet er rækkefølgebias når en respondent gennemgår en række udsagn og vælger det samme svar til alle spørgsmålene).

Dette er naturligvis et stort problem, når du forsøger at indsamle nøjagtige data. Og i tilfældet med dit lægebesøg vil du som følge af rækkefølgebias ikke kunne bruge de data, du indsamler, til at forbedre serviceydelser og træffe informerede beslutninger.

Udviklere af spørgeundersøgelser er nødt til at udtænke en vurderingsgenstand for hvert spørgsmål for at få alle spørgsmål ind i det samme format. I eksemplet ovenfor bliver respondenterne bedt om at vurdere et udsagn, der siger, at sundhedspersonalet brugte tid nok med dem. Det samme spørgsmål kan også omformuleres til “ikke tid nok” eller “for meget tid”.

Lad os sige at en sundhedsklinik ønsker at sammenligne graden af tilfredshed for dets patienter med en anden klinik – hvis ordlyden i deres spørgsmål er anderledes, er det svært at foretage en meningsfyldt sammenligning.

Hvis du er udbyder af sundhedstjenester, undrer du dig sikkert over, hvordan man kan spørge patienter, hvor tilfredse de er. Lad os se på et andet spørgsmål.

Hvor tilfreds eller utilfreds var du med den tid, som sundhedspersonalet brugte sammen med dig for at imødekomme dine behov?

Denne form for spørgsmål kaldes et emnespecifikt spørgsmål. Det betyder, at svarmulighederne er specifikke for spørgeundersøgelsens spørgsmål. Forskellige spørgsmål har et forskelligt sæt svarmuligheder.

Forskning har vist, at emnespecifikke vurderingsskalaer er meget mindre tilbøjelige til responsbias. Tillige har en gruppe forskere fra både Spanien og USA sammenlignet emnespecifikke- og enig/uenig-skalaer i 14 europæiske lande på forsøgsbasis, og de fandt frem til, at generelt er pålideligheden og validiteten af emnespecifikke skalaer bedre end enig/uenig-skalaers pålidelighed og validitet.

Nu er det din tur til at designe en vurderingsskala. Og husk at kigge på SurveyMonkeys spørgsmålssamling, når du laver din spørgeundersøgelse. Blandt tusindvis af metodologicertificerede spørgsmål er der en masse emnespecifikke skalaer, som du kan vælge imellem!