25. oktober 2026

Indsaml værdifuld indsigt fra dine elever med effektive spørgeundersøgelser.

Spørgeundersøgelsesfelt med spørgsmålet: "Hvilke tre ting kan forbedre klassen mest?"

Oversigt:

  • Spørgsmålene skal være alderssvarende og lette at forstå, så eleverne tolker dem korrekt.
  • Emnerne er ofte klassemiljøet, støtten fra underviseren, mobning og elevernes fritidsinteresser.
  • Målet er at styrke elevernes indflydelse ved at give dem en stemme i deres uddannelse og skolemiljø.

Spørgeundersøgelser til elever er værdifulde kilder til feedback for underviserne og giver samtidig eleverne mulighed for selvrefleksion. Spørgeundersøgelser placeret i starten, midten eller slutningen af skoleåret kan hjælpe dig med at planlægge effektive undervisningsforløb, støtte elever, som har det svært, og forbedre dine undervisningsmetoder.

Er du i tvivl om, hvad du skal spørge eleverne om, og hvordan du får flere til at deltage i din spørgeundersøgelse? Denne guide præsenterer vigtige spørgsmål og giver tips til at forbedre din besvarelsesprocent. Læs videre og få effektive råd til, hvordan elevundersøgelser kan bruges til at indsamle værdifuld feedback. 

En spørgeundersøgelse til elever er et værktøj, som undervisere og uddannelsesinstitutioner bruger til at indsamle feedback om elevernes oplevelse af uddannelsen med henblik på at forbedre undervisningen. Undersøgelserne kan bruges til at løfte elevernes udbytte ved at indsamle data om deres behov og holdninger. De kan også måle tilfredshed, opmuntre til ærlig feedback og inspirere til nye undervisningsmetoder. 

Spørgeundersøgelser til elever bruges ofte til at:

  • måle engagement eller tilfredshed
  • finjustere undervisningsmetoder
  • overvåge elevernes udvikling
  • evaluere underviserens indsats
  • indsamle feedback om undervisningen.

Spørgeundersøgelser til elever er værdifulde pædagogiske redskaber, der giver indsigt i elevernes oplevelser. Denne indsigt kan bruges til at justere undervisningsmetoderne og forbedre læringsmiljøet. Ved at få en større forståelse for elevernes perspektiv kan underviseren udvikle mere effektive og engagerende undervisningsforløb og læringsoplevelser.

Elevernes feedback påvirker direkte de pædagogiske strategier. Spørgeundersøgelserne afdækker, hvilke undervisningsmetoder, der fungerer for eleverne, og hvilke områder, der kræver mere opmærksomhed.

Hvis for eksempel mange elever oplever en lektion som udfordrende, kan underviseren gennemgå sin metode igen og tilpasse den for at sikre en bedre forståelse. Løbende feedback gør det lettere at finjustere undervisningen, så den passer til elevernes forskellige behov, og dermed styrker deres faglige præstationer.

En tilfreds elev er ofte mere engageret og motiveret. Spørgeundersøgelser kan afdække, hvad eleverne sætter pris på i undervisningen, og hvad de synes er frustrerende. Ved at tage hensyn til disse forhold kan underviseren skabe et mere positivt læringsmiljø.

Hvis eleverne for eksempel giver udtryk for, at interaktive aktiviteter fremmer deres indlæring, kan underviseren inddrage flere praktiske projekter i undervisningen.

Spørgeundersøgelser er et glimrende redskab til at spore elevernes udvikling over tid. Ved regelmæssigt at indsamle og analysere feedback kan undervisere holde øje med ændringer i elevernes præstationer og tilfredshed. Denne løbende evaluering gør det muligt at identificere tendenser og træffe databaserede beslutninger, der støtter elevernes udvikling.

Hvis spørgeundersøgelserne for eksempel viser en konstant stigning i elevernes engagement efter indførelse af nye undervisningsstrategier, kan underviserne arbejde videre med at finjustere og udbrede disse metoder.

Når eleverne får medindflydelse på deres undervisning, styrker det deres engagement og giver en oplevelse af medejerskab. Spørgeundersøgelser giver eleverne mulighed for at udtrykke deres holdninger og bidrage aktivt til læringsprocessen. Denne inddragelse skaber også et mere demokratisk klassemiljø, hvor eleverne føler sig værdsatte og lyttet til.

Vi ved godt, at det kan virke lidt uoverskueligt at skulle udarbejde en spørgeundersøgelse til eleverne. Derfor har vi udviklet en lang række spørgsmål, som du kan bruge til at lave effektive undersøgelser. Spørgsmålene er inddelt i tre temaer: indlæringsoplevelse, skolemiljø og underviserens effektivitet.

Find ud af, hvilket fagligt indhold din klasse har haft sværest ved, ved at bede eleverne vurdere de vigtigste lektioner fra de letteste til de sværeste. Du kan stille dette spørgsmål i form af et træk og slip-rangeringsspørgsmål. Brug lektionerne som svarmuligheder for at minde eleverne om, hvad I har gennemgået i undervisningen.

De interaktive spørgsmål gør undersøgelsen sjovere og kan forebygge lineære besvarelser (dvs. når en uengageret respondent gennemfører undersøgelsen hurtigt ved at vælge det samme svar på alle spørgsmål). Men husk ikke at tilføje for mange svarmuligheder 

Lektier styrker indlæringen, men nogle undersøgelser har vist, at for mange lektier kan påvirke trivslen negativt. Få indsigt i dine elevers lektievaner med multiple choice-spørgsmål eller skydeknapspørgsmål. Hvis nogle elever skiller sig ud – enten fordi de bruger meget lidt eller alt for meget tid – så følg op for at undersøge hvorfor.

Du ved sikkert allerede, hvilke aktiviteter i klassen dine elever bedst kan lide, men ved du også, hvilke der har størst værdi for deres indlæring?

Bed dine elever om at svare på et multiple choice-spørgsmål. Du kan følge op med et enkelt tekstfeltspørgsmål, hvor du beder dem forklare, hvorfor netop den aktivitet var så lærerig.

Hvilket projekt, hvilken opgave eller prøve har fået dine elever til at føle sig stolte af deres præstation? I hverdagen tager vi os sjældent tid til at fejre den enkelte elevs succeser. Det er derfor vigtigt, at eleverne får mulighed for at identificere og sætte ord på deres egne resultater. Det gælder især, fordi stolthed over egen læring hænger tæt sammen med bedre faglige resultater.

Hvis du stiller dette spørgsmål i begyndelsen af skoleåret, kan det hjælpe dig med at skræddersy din undervisning til elevernes interesser. Spørger du i slutningen af skoleåret, får eleverne en anledning til at reflektere over deres egne faglige interesser. Du kan også dele elevernes svar med underviserne i det kommende skoleår, så der skabes kontinuitet i undervisningen mellem de to klassetrin.

Hvis du tidligere har skrevet spørgsmål til elevundersøgelser, ved du, at de mest brugbare svar ofte er de mest konkrete. Bed derfor dine elever om at skrive specifikke ting, de kan lide og ikke lide ved din undervisning i et kommentarfelt (comment box). Som svar på dette åbne spørgsmål kan eleverne vælge at kommentere på klassedynamik, klasseledelse, pensum eller andre relevante emner efter behov.

Dette spørgsmål får eleverne til at tænke konstruktivt og ikke bare kritisk om deres klasse. Selvom du selvfølgelig skal sortere i elevernes forslag, alt efter hvad der er realistisk, vil implementeringen af et eller flere forslag vise dine elever, at du lytter til dem.

Dette spørgsmål giver dine elever mulighed for at fortælle, om de føler sig trygge nok til at sige noget eller svare på spørgsmål i timerne. Svarene hjælper dig med at identificere eventuelle barrierer. Det kan være frygt for at sige noget forkert, eller dine forventninger til eleverne kan være uklare, hvilket kan gøre det svært for eleverne at deltage i klassediskussioner. 

Samarbejde spiller en stor rolle for indlæring i klasselokalet. Få indblik i elevernes oplevelser ved at spørge, om de synes, at klassen arbejder godt sammen. Du kan bruge en multiple choice-skala (ikke særlig godt / nogenlunde godt / rigtig godt). Stil derefter et opfølgende spørgsmål: Hvad kunne forbedre samarbejdet?

Undervisere bør løbende vurdere, hvordan eleverne opfatter klassemiljøet med henblik på at forbedre det. Med dette spørgsmål får underviseren feedback på, hvor trygge eleverne føler sig i skolen. Et trygt og imødekommende skolemiljø er afgørende for elevernes succes. 

Mange undervisere er lidt nervøse for at bede deres elever om personlig feedback. Selvom det kan føles udfordrende at åbne op for kritik, giver det mulighed for at modtage konstruktiv feedback og udvikle sig optimalt i jobbet.

Inden du beder eleverne om at komme med forslag til, hvordan du kan blive en bedre underviser, så bed dem om at vurdere dig på en numerisk skala eller med et skydeknapspørgsmål. 

Det råd, som dine elever giver til andre elever, siger meget om det vigtigste, de har fået ud af din undervisning. Fokuserer de på undervisningens indhold, på prøverne eller på din undervisningsstil? Dette spørgsmål giver ikke alene indblik i, hvad dine nuværende elever synes om din undervisning, men også i hvilke forventninger kommende elever vil have til deres første undervisningsdag.

Elever indlærer på forskellige måder, og det er vigtigt at vide, hvilke strategier der har været mest effektive for dem. Eleverne kan pege på konkrete værktøjer som gruppearbejde, visuelle hjælpemidler eller praktiske projekter, som du kan lægge vægt på fremadrettet. 

Undervisere bør have fokus på at fjerne forstyrrelser og andre hindringer for elevernes indlæring. Ved at stille spørgsmålet får underviseren indsigt, der kan forbedre indlæringsmiljøet. Eleverne kan dele, hvad der har gjort det sværere for dem at fokusere på undervisningen, og underviseren kan analysere svarene og handle på dem for at styrke undervisningen. 

At gå i skole handler om at lære nye begreber og give eleverne en dybere viden. Når du spørger eleverne, hvor godt de synes, du forklarer nye emner, får du indsigt i dine styrker og områder, der kan udvikles. Du kan bede dem om at vurdere din undervisning på en skala og følge op med spørgsmålet: Hvad kan gøre forklaringerne tydeligere eller nemmere at forstå?

Det kan være en udfordring at få eleverne til at lave lektier, og det samme gælder at besvare en spørgeundersøgelse. For at engagere dine elever skal du overvinde træthed hos respondenterne og gøre spørgeundersøgelsen interessant nok til, at de tager sig tid til at prioritere og besvare den. Følg disse tips til spørgeundersøgelser til elever for at undgå mental træthed og øge besvarelsesprocenten.

Tidspunktet for elevundersøgelser er afgørende for at øge besvarelsesprocenten og fremme deltagelsen. Undersøgelserne bør udsendes på relevante tidspunkter, for eksempel ved udgangen af hvert kvartal eller semester, efter en kursusafslutning, eller efter et større projekt eller forløb.

Elever er mere tilbøjelige til at give grundig feedback, når læringsoplevelsen er frisk i hukommelsen. Undgå derfor at udsende spørgeundersøgelser i travle uger med prøver eller større skolearrangementer, hvor eleverne føler sig pressede eller har for meget at lave.  

Udsendelse af påmindelser bidrager til en højere besvarelsesprocent. Hvis eleverne ikke får svaret, kan du udsende påmindelser på relevante tidspunkter. Du kan for eksempel udsende en påmindelse et par dage efter invitationen og igen en uge senere. På datoen for deadline kan du også sende en “sidste udkald”-påmindelse for at få de sidste besvarelser ind.

Undgå at komplicere spørgeundersøgelsen med fagudtryk eller lange spørgsmål. Enkle og tydelige spørgsmål er lettere for eleverne at forstå og besvare.

I stedet for at spørge "Hvordan oplever du generelt den uddannelsesmæssige kvalitet på vores skole?", kan du spørge "Hvor tilfreds er du med dine timer?" Klare spørgsmål mindsker forvirring og giver bedre svar.

En kombination af spørgsmålstyper gør spørgeundersøgelsen mere interessant. Brug multiple choice-spørgsmål til hurtige svar, Likert-skalaer til at vurdere holdninger, og åbne spørgsmål for at få mere uddybende feedback.

Du kan for eksempel kombinere spørgsmålet “Hvor tilfreds er du med skolens faciliteter?” (Likert-skala) med “Hvilke ændringer i faciliteterne kunne du ønske dig?” (åbent spørgsmål). Variationen fastholder elevernes interesse og reducerer, at de kører træt i besvarelsen.

Korte undersøgelser bliver oftere gennemført. Ifølge SurveyMonkey-data er det gennemsnitlige antal spørgsmål pr. undersøgelse 12. Undersøgelser med 10 spørgsmål har en gennemførelsesprocent på 89 %, mens besvarelsesprocenten for undersøgelser med 40 spørgsmål falder til 79 %.

Fokuser på de vigtigste spørgsmål for at undgå respondenttræthed og forbedre datakvaliteten. En kortere spørgeundersøgelse giver en højere besvarelsesprocent og bedre data. Hvis det er nødvendigt, kan du efterfølgende supplere med yderligere spørgsmål for at få mere detaljeret feedback fra eleverne, eller du kan gennemføre interviews med udvalgte elevgrupper.

Incitamenter kan øge deltagelsen. Det kan være små incitamenter som ekstra point, skolegrej, eller lodtrækning om præmier. For eksempel: "Udfyld denne spørgeundersøgelse og deltag i lodtrækningen om et gavekort!" Incitamenter motiverer eleverne til at give gennemtænkt feedback.

Elever er mere tilbøjelige til at svare ærligt, hvis de ved, at deres besvarelser er anonyme. Gør tydeligt opmærksom på, at deres feedback bliver behandlet fortroligt, for eksempel "Dine svar er anonyme og bliver brugt til at forbedre skolemiljøet." Denne sikkerhed kan øge både ærligheden i besvarelserne og kvaliteten af dem.

En elevundersøgelse med en besvarelsesprocent på 10-30 % anses for at være god. En besvarelsesprocent over 30 % anses for at være fremragende. Dine elever har ofte travlt med skolearbejde, fritidsaktiviteter og privatliv. Du skal derfor ikke forvente, at alle elever besvarer dine spørgeundersøgelser – men der er nogle vigtige faktorer, der påvirker den.

Disse faktorer har alle betydning for, hvor mange besvarelser du får på din spørgeundersøgelse. 

  • Incitamenter: Hvis du tilbyder eleverne et incitament, kan det motivere flere til at udfylde din spørgeundersøgelse. Incitamenter kan for eksempel være lodtrækningspræmier, et gavekort, notesbøger eller skriveudstyr. 
  • Timing: Tidspunktet, du udsender spørgeundersøgelsen på, vil påvirke, hvor mange elever der besvarer den. Prøv at udsende spørgeundersøgelser på relevante tidspunkter, og undgå perioder med ekstra travlhed.
  • Længden på spørgeundersøgelsen: Undersøgelsens længde har stor betydning for antallet af besvarelser. Lange undersøgelser med mange åbne spørgsmål tager længere tid at besvare og får derfor typisk færre svar. Hold spørgeundersøgelserne korte og enkle at gennemføre for at opnå den højeste besvarelsesprocent.
  • Anonymitet: Anonyme spørgeundersøgelser giver ofte bedre resultater. Overvej at holde besvarelserne anonyme, så eleverne føler sig mere trygge ved at komme med deres ærlige meninger. 

Det er nemt at designe en effektiv elevundersøgelse, når du først ved, hvordan du skal gøre. Her får du en række tips til at oprette spørgeundersøgelser, der hjælper med at indsamle værdifuld feedback fra eleverne.  

Inden du udsender en spørgeundersøgelse, er det vigtigt at definere dit mål og det primære fokusområde. Måske vil du måle elevernes tilfredshed eller vurdere effektiviteten af dine undervisningsmetoder. Uanset hvad du vil indsamle data om, skal målet stå helt klart, inden du vælger spørgsmålene til din undersøgelse. 

Strukturer din spørgeundersøgelse ved at opstille spørgsmålene i en logisk rækkefølge og bruge præcist sprogbrug. Det skal være nemt for eleverne at følge med og forstå undersøgelsen. Start gerne med enkle spørgsmål, for eksempel multiple choice, og afslut med åbne spørgsmål. 

Ved at benytte en kombination af spørgsmålstyper (for eksempel Likert-skala, multiple choice og åbne spørgsmål) kan du indsamle mere nuancerede data. Variation i spørgsmålstyperne hjælper også med at fastholde elevernes engagement gennem hele undersøgelsen. Hold din spørgeundersøgelse kort og fokuseret ved kun at inkludere relevante spørgsmål, der understøtter dit formål.

Spørgsmål i elevundersøgelser skal være neutrale og objektive for at give de mest præcise data. Undgå formuleringer, der antyder et “rigtigt” eller “bedst” svar. For eksempel: I stedet for at spørge "Hvor glad er du for vores sjove gruppearbejde?", kan du spørge "Oplever du, at gruppearbejde hjælper på din indlæring?" Tydelige og upartiske spørgsmål sikrer, at elevernes svar er ærlige og afspejler deres reelle oplevelser.

Når du har udsendt spørgeundersøgelser til elever og indsamlet besvarelserne, hvad er så næste skridt? Nu skal du analysere dine data for at finde tendenser eller mønstre i svarene. Analyse af data giver dig værdifuld indsigt, som kan styrke din undervisning og føre til bedre elevresultater. 

Kvantitative data er data, der kan udtrykkes i tal. Tænk i vurderingsskalaer, rangeringsspørgsmål eller multiple-choice. Når du fortolker kvantitative data, skal du lede efter mønstre på tværs af elevernes besvarelser.

For eksempel kan de fleste elever have vurderet en bestemt lektion højt, hvilket indikerer, at den var engagerende og effektiv. Brug gennemsnit, procenttal og enkle grafer eller diagrammer til at ordne og præsentere dataene.

Kvalitative data stammer fra åbne spørgsmål, hvor eleverne frit kan komme med deres feedback. Det er beskrivende data, som ikke lader sig måle i tal. Gennemgå besvarelserne og find fælles ord, vendinger eller temaer. Saml enslydende kommentarer i grupper, så du kan afdække fælles oplevelser blandt eleverne.  

For eksempel finder du måske ud af, at mange elever nævner, at de har været meget glade for gruppearbejdet i din undervisning. Denne indsigt viser, at indlæring via samarbejde har stor betydning for eleverne, og det kan bruges i planlægningen af fremtidige undervisningsforløb. 

Når du har bearbejdet og analyseret dataene fra dine spørgeundersøgelser om uddannelse, er det tid til at handle. Brug den indsigt, du har fået gennem dataanalysen, til at forbedre din undervisning og dermed elevernes læringsudbytte. Elevundersøgelser giver dig en bedre forståelse af, hvordan eleverne foretrækker at lære, og hvilke forbedringer du kan implemetere for at øge deres engagement.  

Du kan begynde med at identificere 1-3 ændringer, du vil indføre, og dele dem med dine elever. At dele indsigterne viser eleverne, at deres feedback er værdifuld og bliver taget alvorligt. 

Spørgeundersøgelser til elever giver undervisere mulighed for at foretage målrettede forbedringer, der styrker engagementet og giver større udbytte af undervisningen. Brug spørgsmål til elever til at designe dine egne undersøgelser. 

Har du travlt? Brug en af vores skabeloner til uddannelsesundersøgelser for at komme hurtigt i gang. Med de mange SurveyMonkey-skabeloner kan du nemt oprette effektive spørgeundersøgelser til dine elever på ingen tid.

Begynd at indsamle elevfeedback i dag.

Mandlig studerende med briller bruger sin telefon uden for en skole

SurveyMonkey kan hjælpe med at gøre det bedre. Se, hvordan du får større indflydelse med vindende strategier, produkter, oplevelser og meget mere.

En mand og kvinde ser på en artikel på deres bærbare computer og noterer oplysninger på selvklæbende sedler

Vurder oplevelsen med onlineundervisning og tilgængelighed med vores spørgeundersøgelse om fjernundervisning.

Smilende mand med briller bruger en bærbar computer

Opret og tilpas online evalueringsformularer. Indsaml struktureret feedback, evaluer præstation og tag nemt databaserede beslutninger.

Kvinde gennemgår oplysninger på sin bærbare computer

Gør tilmeldingsprocessen enklere med vores formular om børnepasningstilbud. Tilpas den med SurveyMonkeys intuitive designværktøj til formularer.