Produkter

SurveyMonkey er skabt til at håndtere enhver brugssag og situation. Udforsk vores produkt for at se, hvordan du kan bruge SurveyMonkey.

Få databaserede indsigter fra en global førende i online spørgeundersøgelser.

Udforsk centrale funktioner og avancerede værktøjer på én effektiv platform.

Udform og tilpas online formularer til at indsamle info og betalinger.

Integrer med over 100 apps og plug-ins for at få mere fra hånden.

Målrettede løsninger til alle dine behov inden for markedsundersøgelser.

Få bedre spørgeundersøgelser og hurtig indsigt med indbygget AI.

Skabeloner

Mål kundetilfredshed og loyalitet overfor din virksomhed.

Find ud af, hvad der skaber tilfredse kunder, og gør dem til fortalere.

Få handlingsrettet indsigt til at forbedre brugeroplevelsen.

Indhent kontaktoplysninger fra kundeemner, inviterede og andre.

Indsaml og følg nemt S.U.'er til dit næste arrangement.

Find ud af, hvad deltagere ønsker, så du kan forbedre dit næste arrangement.

Få indsigt til at booste engagement og fremme bedre resultater.

Få feedback fra dine deltagere, så du kan afvikle bedre møder.

Benyt feedback fra kollegaer til at forbedre medarbejderpræstation.

Opret bedre kurser, og forbedr undervisningsmetoder.

Find ud af, hvordan de studerende vurderer kursusmateriale og præsentation af det.

Find ud af, hvad dine kunder mener om dine nyeste produktideer.

Ressourcer

Bedste praksis til brug af spørgeundersøgelser og deres data

Vores blog om spørgeundersøgelser, tips til virksomheder og mere.

Selvstudier og vejledninger til brug af SurveyMonkey.

Sådan fremmer stærke brands vækst med SurveyMonkey.

Kontakt salgsafdelingenLog på
Kontakt salgsafdelingenLog på
kvinde kigger på en tablet, som analyserer indsigter


Engagerede medarbejdere holder hjulene i gang. Når medarbejderne er gladere og mere tilfredse på arbejdspladsen, er de mere produktive, mere tilbøjelige til at blive i din virksomhed i længere tid og forbedrer din bundlinje. 

Spørgeundersøgelser om medarbejderengagement er en fænomenal måde at måle medarbejdernes tilfredshed og engagement på over tid. Med disse spørgeundersøgelser kan du identificere handlingsrettede indsigter, der hjælper dig med at skabe en bedre arbejdsplads for alle. 

Medarbejderengagement drejer sig om, i hvilket omfang medarbejderne føler sig værdsatte og involverede i deres arbejdsdag. Der er meget debat blandt HR-medarbejdere og forskere om de specifikke dimensioner, som udgør medarbejderengagement. Men i bund og grund handler det om, hvorvidt medarbejderne føler sig investeret i deres virksomheds mission og succes. 

En spørgeundersøgelse om medarbejderengagement måler ikke bare medarbejderens tilfredshed – den måler deres dedikation til din virksomheds mission og resultater. 

Derfor er det endnu vigtigere at måle medarbejderengagement: Det er en vigtig målestok for din virksomheds tilstand og en fremragende måde at opdage områder, der kan forbedres.

Der er fire forskellige niveauer af medarbejderengagement, som kan være med til at etablere et benchmark for tilbagevendende spørgeundersøgelser:

  1. Meget engagerede medarbejdere: Meget engagerede medarbejdere er fortalere for deres brand og har en positiv holdning til deres virksomhed. De viser en stærk tilknytning til deres team og udfører opgaver, der ligger uden for deres jobansvar, for at hjælpe virksomheden med at få succes. De tror på organisationens overordnede mål og vision.
  1. Moderat engagerede medarbejdere: Disse medarbejdere har måske en generel forståelse af deres rolle i virksomheden, men arbejder knap nok ud over deres pligter og ansvar. Disse medarbejdere er pålidelige arbejdere med potentiale til at udmærke sig. Men noget holder dem som regel tilbage.
  1. Næsten ikke engagerede medarbejdere: Det er medarbejdere, som knap nok er engagerede og kun laver det allermest nødvendige. Disse medarbejdere opfatter deres arbejde som en opgave. Som regel forstår de ikke utvetydigt, hvor vigtig deres rolle er for virksomhedens succes. Derfor er de generelt på udkig efter andre jobmuligheder.
  1. Uengagerede medarbejdere: Uengagerede medarbejdere er utilfredse og viser intet engagement i deres arbejdsforpligtelser. Deres manglende interesse i arbejdsopgaver, virksomhedens mission og vision bidrager til deres utilfredshed. De skaber aktivt uro blandt kollegerne.

Når medarbejdere føler sig engagerede i deres arbejde, er de mere tilfredse og mere motiverede. Gallup-undersøgelser har længe vist, at medarbejderengagement har indflydelse på præstationer, fastholdelse, produktivitet og kundeloyalitet.

Medarbejdere med et højt engagement har typisk et fremadrettet syn på deres virksomhed. De vil tænke på måder at forbedre arbejdsmetoderne, udvise en teamorienteret tankegang og vise stærke lederegenskaber, der hjælper med at løfte moderat engagerede medarbejdere.

Medarbejderengagement er væsentlig for din organisations succes og har enorme fordele. En engageret arbejdsstyrke resulterer i en mere produktiv – og rentabel – organisation. Det er heller ikke nogen lille tilvækst, der er tale om. Gallup-rapporten State of the Global Workplace 2023 viser en stigning i rentabiliteten på 23 % for virksomheder med meget engagerede medarbejdere.

En sådan præstation viser, at virksomheder ikke alene bør måle medarbejderengagement – de har ikke råd til at lade være.

Hvad er forskellen på medarbejderengagement og medarbejdertilfredshed? Selvom de to overlapper hinanden, er der mange flere dimensioner til medarbejderengagement i forhold til medarbejdertilfredshed. Med andre ord er en engageret medarbejder højst sandsynligt tilfreds, men ikke alle tilfredse medarbejdere er engagerede. 

En god spørgeundersøgelse om medarbejderengagement vil måle følgende faktorer:

Effektiv ledelse kan være afgørende for dine medarbejderes engagement. Det handler ikke kun om, hvorvidt din topledelse behandler medarbejderne godt, eller om de handler etisk (det er selvfølgelig også vigtigt!). 

Effektiv ledelse på alle niveauer i organisationen er afgørende. Det betyder managere, som udtrykker firmaværdier tydeligt, kommunikerer godt og følger op med passende handlinger. 

En god spørgeundersøgelse om medarbejderengagement vil måle disse vaner, fra managere til øverste ledelse.

De fleste vil ikke have et let job. De vil gerne udfordres og sættes på prøve i deres daglige arbejde. Udfordrende arbejde kan være enormt motiverende for medarbejderne, så længe de tydeligt kan se, hvordan deres arbejde hænger sammen med virksomhedens resultater. 

SurveyMonkey-undersøgelser fra december 2023 viser, at omkring 90 % af medarbejderne siger, at deres arbejde er meningsfuldt for dem. Hvis du hjælper dine medarbejdere med at finde grunde til selvmotivation eller tilknytningsmomenter mellem deres interesser og din vision, kan det hjælpe med at forbedre dette mål.

Brug din spørgeundersøgelse om medarbejderengagement til at spørge dine medarbejdere, hvor udfordrende (og motiverende) deres arbejde er – og om de kan se en forbindelse mellem deres præstation og virksomhedens.

Ambitiøse medarbejdere er godt. De kan være dit teams mest selvmotiverede og produktive medlemmer – så længe det er tydeligt, hvordan du kan hjælpe dem med at komme videre i deres karriere. Ellers risikerer du at miste dem. 

Klarhed omkring karrieremål er vigtigt, men du skal tilbyde en hjælpende hånd. Får din medarbejdere støtte gennem muligheder for uddannelses- og mentorordninger

En spørgeundersøgelse om medarbejderengagement kan hjælpe dig med at finde ud af, om dine medarbejdere har en klar vision og den støtte, de skal bruge for at nå deres mål.

Det kan mærkes, når medarbejderne er stolte af deres arbejdsplads. De tror fuldt og fast på din mission og ønsker at se din virksomhed få succes, og den holdning smitter af på deres præstationer.

Når ansatte er stolte af deres virksomhed, vil de også være stolte af deres arbejde. Når denne følelse af stolthed styrkes, handler det ikke kun om at få medarbejderne til at føle sig godt tilpas. Det får dem til at møde op på arbejde fokuseret, på linje med deres kolleger og klar til at løse problemer med en dedikeret indsats.

Vi bruger meget tid på at arbejde sammen med vores kollegaer. I alle firmaer, uanset størrelse, er det vigtigt at overveje samarbejdsforholdene blandt medarbejdere. Virksomhedens moral er påvirket af, hvordan de samarbejder, hvordan de opfatter hinandens evner, og hvilke styrker og svagheder de ser i arbejdsstyrken. 

Medarbejdernes opfattelse af deres kolleger kan i høj grad påvirke deres moral og tro på at leve op til virksomhedens mål.

Spørgsmål i medarbejderspørgeundersøgelser, som er rettet mod disse forhold, bør være en stor del af alle implementerede strategier for medarbejderengagement.

En spørgeundersøgelse om medarbejderengagement måler medarbejdernes tilfredshed, motivation og opfattelse af arbejdspladsen. Virksomheder kan bruge disse spørgeundersøgelser til bedre at forstå deres medarbejderes anskuelser omkring deres job og identificere områder, der kan forbedres.

Medarbejderengagement er en central målestok, som hjælper dig med at finde ud af, hvor tilfredse dine medarbejdere er på arbejdspladsen. Disse spørgeundersøgelser giver medarbejderne mulighed for at give udtryk for bekymringer, komme med ideer og stille spørgsmål. Når du holder øje med medarbejdertilfredsheden over tid, kan du udvikle en datadrevet plan for at forbedre medarbejderoplevelsen og øge medarbejdernes moral.

Her er fem fordele ved spørgeundersøgelser om medarbejderengagement:

Spørgeundersøgelser om medarbejderengagement kan hjælpe dig med bedre at forstå, hvad dine medarbejdere mener om deres job, ledelsen og virksomheden. Det viser dem, at du interesserer dig for deres overvejelser, og at deres meninger spiller en rolle. 

Hvis du sender spørgeundersøgelser om medarbejderengagement ud ofte, signalerer du til medarbejderne, at du lytter til dem. Denne tilgang kan få dine medarbejdere til at føle sig værdsatte og påskønnede. 

Spørgeundersøgelser kan også hjælpe dig med at vurdere graden af medarbejderengagement for hver enkelt person. Disse tal giver dig mulighed for at fremhæve de bedste medarbejdere, som måske ikke er blevet bemærket.

Når du tilbyder en platform, hvor medarbejderne opfordres til at give udtryk for deres overvejelser, bekymringer og meninger om deres organisation, kan du skabe en kultur, hvor de ansatte føler sig veltilpasse. Veltilpasse medarbejdere gør dem også mere tilfredse. 

Spørgeundersøgelser af medarbejdernes engagement præciserer også kommunikationen for at undgå misforståelser og give konstruktiv kritik. Det forbedrer alles arbejdsindsats og organisationens overordnede succes.

Medarbejdertilfredshed hænger direkte sammen med medarbejdermoralen. Hvis du vil bevare en høj medarbejdermoral, er det en god idé at prøve at stille dine medarbejdere tilfredse. Med spørgeundersøgelser kan du måle medarbejdertilfredsheden ved at spørge til deres jobs og fremtid i din virksomhed. 

Du kan finde ud af, hvad de synes om deres kolleger og ledelsen – og om de vil anbefale din virksomhed til andre. Høje anbefalingsprocenter tyder typisk på, at medarbejderne er tilfredse med deres job.

Sørg for, at medarbejdere med positive egenskaber føler sig værdsatte med anerkendelse og belønninger. Medarbejdere, der føler sig værdsatte, er mere tilbøjelige til at lade være med at søge arbejde andre steder. 

Spørgeundersøgelser om medarbejderengagement kan være med til at opdage medarbejdere, der måske er utilfredse med deres job. Denne indsigt giver dig mulighed for at implementere belønningsincitamenter og teamorienterede opgaver, der kan gøre medarbejderne mere engagerede i arbejdskulturen.

En spørgeundersøgelse om medarbejderengagement gavner virksomhedskulturen ved at give indsigt i, hvordan din virksomhed fungerer. Den feedback, du får, giver dig mulighed for at opdage smertepunkter, der kan kræve omstrukturering. 

Når du afslutter feedbackloopen, viser du dine medarbejdere, at du lytter til deres ønsker og ideer. Med tiden vil brugen af disse spørgeundersøgelser og reaktionen på den feedback, de genererer, bidrage til en sundere og mere positiv virksomhedskultur.

Medarbejderoplevelsen omfatter alt fra tilfredshed med arbejdspladsen til tilfredshed med lønforhold. Du kan bruge forskellige spørgeundersøgelser til at måle medarbejdernes engagement effektivt.

Her er de mest nyttige typer af spørgeundersøgelser om medarbejderengagement:

employee Net Promoter® Score (eNPS) er en måling, der vurderer medarbejdernes overordnede tilfredshed og engagement. Denne spørgeundersøgelse er ligetil og kræver kun ét hovedspørgsmål for at begynde at generere nyttige data.

Medarbejderne svarer på spørgsmålet: "Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale denne virksomhed som arbejdsplads til en ven eller kollega?" De kan svare på en skala fra nul til ti, hvor ti er særdeles sandsynligt.

På baggrund af besvarelserne kan du kategorisere dine medarbejdere i fortalere, passive og kritikere. En større andel af fortalere i din virksomhed betyder mere tilfredse medarbejdere. 

Vores skabelon til spørgeundersøgelse om employee Net Promoter Score giver din virksomhed mulighed for hurtigt at indsamle viden om medarbejdernes engagement og tilfredshed og starte din rejse mod at forbedre disse parametre. 

Fjernarbejde er blevet en verdensomspændende trend, hvor virksomheder over hele kloden indfører fjern- eller hybridarbejdspladsmodeller. Vores skabelon til spørgeundersøgelse om medarbejderengagement for fjernmedarbejdere giver din virksomhed mulighed for at holde øje med disse medarbejderes engagement, uanset hvor de befinder sig.

Spørgeundersøgelsen spørger medarbejderne, om de er enige i udsagn som følgende:

  • Jeg er tilfreds med mine muligheder for faglig udvikling.
  • Jeg er tilfreds med de karrieremuligheder, jeg har til rådighed.
  • Jeg er tilfreds med den jobrelaterede oplæring, som min organisation tilbyder.

Respondenterne kan efterfølgende, ud fra en række svar, vælge et svar, der flugter med deres mening. Spørgeundersøgelsen om fjernarbejde giver virksomheder mulighed for at holde øje med og forbedre fjernarbejdernes engagement, hvilket er med til at øge produktiviteten og forbedre indtjeningen.

En spørgeundersøgelse om mangfoldighed, lighed og inklusion stiler efter at forstå de personer, som udgør din virksomhed, bedre. Disse spørgeundersøgelser hjælper dig med at adspørge din arbejdsplads og identificere områder, hvor du mangler repræsentation, eller hvor din interne praksis bedre kan tilpasses din arbejdsstyrkes behov.

Din virksomhed kan bruge en spørgeundersøgelse om medarbejderdiversitet til at finde ud af de ekstra behov, som personer fra bestemte religiøse grupper kan have, identificere yderligere muligheder for at fremme inklusion, og glæde jer over den mangfoldighed I allerede har.

Virksomheder, der lægger vægt på mangfoldighed, har en højere likviditet pr. medarbejder og oplever ofte en højere teampræstation. Her er et par eksempler på spørgsmål fra en spørgeundersøgelse om medarbejderdiversitet:

  • Hvad er din kønsidentitet?
  • Hvad er din seksuelle orientering?
  • Hvad er din racemæssige eller etniske identitet?

En af de vigtigste faktorer, der bidrager til et højt medarbejderengagement, er gode lønpakker. Din virksomhed kan bruge en spørgeundersøgelse om personalegoder til at identificere områder, der kan forbedres.

Ved at følge tilfredshedsgraden på tværs af forskellige områder af din personalegodeordning, vil du opdage eventuelle forbedringer, du kan foretage. Med disse forbedringer følger en øget følelse af tilfredshed på arbejdet, større engagement og øget produktivitet. 

Her er nogle typiske spørgsmål fra en spørgeundersøgelse om personalegoder:

  • Er du tilmeldt nogen af vores sundhedsforsikringer på nuværende tidspunkt?
  • Er du tilmeldt tandforsikring på nuværende tidspunkt?
  • Er du tilmeldt vores børnesundhedssikring på nuværende tidspunkt?

Et andet vigtigt aspekt i forbindelse med forbedring af medarbejderoplevelsen er at sikre, at din virksomhed skaber en behagelig og støttende arbejdspladskultur. En pulsundersøgelse om arbejdskultur hjælper dig med at måle den overordnede tilfredshed på arbejdspladsen og genererer data om medarbejdernes meninger om arbejdspladsens sikkerhed, dynamik og løn.

Din virksomhed kan bruge pulsundersøgelser om arbejdskultur til at holde øje med, om dine medarbejdere er tilfredse med det arbejdsområde, du har skabt. De vil også tilkendegive områder, du kan forbedre, og dermed bidrage til en bedre arbejdskultur for alle.

Her er et par standardspørgsmål, som du vil se i en pulsundersøgelse om arbejdskultur:

  • Jeg er tilfreds med kulturen på min arbejdsplads.
  • Min organisation har et sikkert arbejdsmiljø.
  • Jeg forstår, hvordan mit arbejde påvirker organisationens forretningsmål.

Det er ikke nok blot at undersøge medarbejderengagement for at skabe en engageret arbejdsstyrke. Du er nødt til at læse resultaterne, finde de områder, der trænger til forbedring og implementere strategier for medarbejderengagement for at imødekomme dem. 

Data fra SurveyMonkeys spørgeundersøgelse til medarbejdere viser, at omkring 85 % af de ansatte er tilfredse med deres job. Ved hjælp af spørgeundersøgelser kan du øge dette gennemsnitstal i din organisation endnu mere og forbedre den overordnede medarbejderoplevelse.

Måske er du kun interesseret i at undersøge og forbedre nogle få forhold i medarbejderengagement. Måske er du for eksempel kun interesseret i at se nærmere på, hvordan ledelsespræstationen påvirker medarbejderengagementet i din virksomhed. I det tilfælde kan du bruge skabelonen til spørgeundersøgelse om ledelsespræstation, eller du kan udtrække blot den del, der handler om ledelsespræstation i skabelonen til spørgeundersøgelse om medarbejderengagement.

Men hvis du er virkelig fokuseret på at bruge spørgeundersøgelser til at udvikle strategier til medarbejderengagement, er dette sikkert ikke den bedste fremgangsmåde. Når du fokuserer på et bestemt emne fra starten, går du måske glip af andre områder, der trænger til forbedring.

Hvad hvis karriereudviklingsmuligheder – og ikke ledelsespræstation – er en større faktor for medarbejderengagement i din arbejdsstyrke? Hvis du udvikler en altomfattende strategi til medarbejderengagement, er det bedst at være vidtgående først og derefter fokusere på specifikke dele.

Her er nogle KPI'er, som er nyttige, når medarbejderengagement spores med spørgeundersøgelser:

  • Spørgeundersøgelsens besvarelsesprocent: Bedre besvarelsesprocenter kan hjælpe med at få en omfattende forståelse af din arbejdsstyrke.
  • HR-engagement via e-mail: Dit HR-team vil sandsynligvis sende spørgeundersøgelserne om medarbejderengagement ud. Lavt engagement i forhold til deres e-mails kan føre til ikkerepræsentative data.
  • Besvarelsesprocent for åben feedback: Hvis de ansatte springer dine åbne spørgsmål over, får du måske ikke svar på hvorfor.
  • Variation i resultaterne mellem afdelinger: Måling af medarbejdertilfredshed på et granuleret niveau vil hjælpe med at identificere eventuelle variationer mellem afdelinger.

Uanset hvilke parametre du vælger, så er det vigtigt, at du kommunikerer din plan til dine medarbejdere og sørger for, at de forstår, hvordan og hvornår du vil gennemføre den. Gennemsigtighed er afgørende for denne proces. 

Her er en trinvis plan for, hvordan du skitserer og lancerer en spørgeundersøgelse om medarbejderengagement:

  1. Skriv dine mål ned: Opret et dokument, der tydeligt forklarer, hvad du gør, hvorfor du gør det, og hvad du forventer at få ud af det.
  1. Send din plan til medarbejderne: Send dit dokument til alle dine medarbejdere. I e-mailen skal du gøre det klart, at du sender spørgeundersøgelser ud for at forbedre deres oplevelse i din virksomhed.
  1. Beskriv dataindsamlingen: Før du sender din første spørgeundersøgelse ud, skal du sende en e-mail, der tydeligt angiver, hvordan du vil indsamle data, og hvordan du vil opbevare dem. Sørg for at understrege, at besvarelserne i spørgeundersøgelsen vil være 100 % anonyme, og at du sætter pris på dine medarbejderes ærlighed.
  1. Send din første spørgeundersøgelse ud: Start, og send den ud til alle afdelinger.
  1. Indsaml feedback: Førstehåndsberetninger om, hvad der fungerede godt i en spørgeundersøgelse, og hvad der ikke gjorde, vil hjælpe dig med at udvikle bedre spørgeundersøgelser om medarbejderengagement fremover. Giv altid medarbejderne mulighed for at give feedback, som du kan bruge til at gøre det bedre. Husk at lukke feedbackloopen ved at besvare medarbejdere, der bidrager med kommentarer.

Hvordan kan du se, om din plan har en positiv virkning? Det kan du ved løbende at holde øje med medarbejderengagement og tilfredshed og spore eventuelle gennemførte ændringer. Du er sandsynligvis på rette vej, hvis din medarbejdertilfredshed stiger.

I starten kan det være overvældende at modtage en stor mængde besvarelser på spørgeundersøgelsen. Sådan kan du gennemgå, analysere og skabe datadrevet indsigt ud fra besvarelserne på din spørgeundersøgelse:

  1. Gennemfør dataanalyser: Hvis du antager, at alle dine data ligger på en central platform, kan du bruge statistiske analyseværktøjer til at identificere mønstre, tendenser og eventuelle afvigelser. Se efter tilbagevendende temaer, fastlæg dine endelige tal for målinger såsom eNPS, og fremhæv eventuelle uoverensstemmelser i dine data.
  2. Segmenter dine medarbejdere: Du kan bruge målgruppesegmentering som et ekstra lag dataanalyser. Du kan dele medarbejderne op i mindre grupper for at se, hvordan tilfredsheden er i specifikke afdelinger. Disse indsigter vil give dig større præcision, når du træffer fremtidige beslutninger.
  3. Udarbejd handlingsplaner: Baseret på dine resultater skal du udarbejde handlingsorienterede strategier, som du kan følge for at forbedre kundeoplevelsen. Hvis dine medarbejdere f.eks. viste lav tilfredshed med deres personalegoder, bør du undersøge, om du kan forbedre den for at øge dette tal. Inddrag input og feedback fra dine medarbejdere for at finde områder, der kan forbedres.
  4. Informér om dine resultater: Send resultaterne af spørgeundersøgelsen til dine medarbejdere. Skitsér de målinger, du har beregnet, og beskriv, hvordan du vil forbedre dem. Hvis du reagerer direkte på feedback her, kan være med til at vise dine medarbejdere, at du interesserer dig for deres meninger og vil arbejde på at skabe en bedre oplevelse for dem.
  5. Støt kontinuerlig feedback: Forbedringer er aldrig færdige. Bed konstant om input, reager på feedback og foretag en ny undersøgelse for at generere en konstant tilstrømning af nye data. 

En kontinuerlig tradition for data vil give dig mulighed for at forbedre din medarbejderoplevelse over tid. Det vil også vise dine medarbejdere, at du arbejder på at gøre din virksomhed til den bedst mulige arbejdsplads for dem.

Når du måler medarbejderengagement med online spørgeundersøgelser, kan din virksomhed identificere handlingsrettede indsigter, der kan forbedre tilfredsheden. 

Opbyg en mere produktiv arbejdsplads med SurveyMonkeys skabeloner for at øge medarbejderengagement. Vælg et abonnement, der passer til din markedsføringsstrategi, eller tilmeld dig i dag for at komme i gang.

NPS, Net Promoter og Net Promoter® Score er registrerede varemærker tilhørende Satmetrix Systems, Inc., Bain & Company og Fred Reichheld.

Employé RH souriant en train de participer à une visioconférence sur son ordinateur portable et tenant une feuille de papier à la main

HR-managere kan bruge denne værktøjspakke som hjælp til at skabe fremragende medarbejderoplevelser.

Un homme et une femme consultant un article sur leur ordinateur portable et prenant des notes sur des post-it

Opfodr til selvrefleksion og ansvarlighed med skabelon til formular til medarbejders selvevaluering. Kom i gang, og forbedr din evalueringsproces i dag!

Homme souriant portant des lunettes et travaillant sur un ordinateur portable

Ansæt de bedste talenter, gør onboardingprocessen hurtig, og administrer ansatte med en ansættelsesformular. Opret formularer med vores skabeloner.

Femme lisant des informations sur son ordinateur portable

Oplev fordelene ved feedback med SurveyMonkeys online evalueringsformularer. Kom i gang med vores designværktøj til formularer.