Fire førende typer af ensidighed og metoder til at forhindre, at de påvirker din undersøgelse

Ensidighed er en dødssynd for alle spørgeundersøgelser, og når du udformer spørgeundersøgelser, er det vigtigt, at du er på vagt over for det, så du får pålidelige resultater. I årenes løb har vi tilbudt bedste fremgangsmåder til udformning af spørgeundersøgelser, som tager højde for forskellige former for ensidighed i forskningen, f.eks. neutral udformning af formuleringer, struktur og stil. Men hvis du ikke passer på, er der et par måder, hvorpå du kan udvise ensidighed uden at være klar over det.

Af alle de forskellige typer ensidighed i forskning stammer mange direkte fra forfatteren af spørgeundersøgelsen. Denne ensidighed er lumsk. Den forårsages af forfattere, som uden bagtanke påvirker resultatet i et forsøg på at nå det ønskede resultat. Men når de gør dette, påvirker de pålideligheden og værdien af selve resultatet.

Kan du undgå denne form for ensidighed?

Ja. Her er de fire hyppigste typer ensidighed inden for forskning og tip til at udforme dine spørgeundersøgelser på en måde, som proaktivt tager højde for dem:

Det er umuligt at få de rigtige svar, hvis du stiller de forkerte spørgsmål. Desværre er det let at påvirke kvaliteten af spørgeundersøgelser med spørgsmål, som ikke rummer hele omfanget af emnet for en spørgeundersøgelse. Din spørgeundersøgelse kan f.eks. oprettet for at forstå, hvilken type der er dine medarbejderes yndlingspizza. Du spørger: "Kan du bedst lide pepperoni, kødfyldte eller vegetarpizzaer?" Selvom der findes mange andre slags pizza, tænkte du ikke på dem, og de blev ikke medtaget i spørgsmålet. I stedet for at måle respondentens yndlingspizza måler undersøgelsen nu præferencen mellem disse tre typer.

Tip: Udforskende forskning er den bedste metode til at sikre, at dine spørgsmål er udtømmende og relevante. Hvis du først undersøger en lille gruppe med åbne spørgsmål om dit emne, får du et bedre perspektiv for omfanget af spørgeundersøgelsens emne, og du vil være mindre tilbøjelig til at overse valgmuligheder, som måske har betydning for respondenterne. Du kan også prøve at gennemse lignende spørgeundersøgelser for at lære, hvilke kategorier og emner der har været populære hos respondenterne tidligere.

Valget af respondentgruppe kan virke ganske ligetil, men det fører ofte til noget, der kaldes ensidighed i udvælgelsen. Når du foretager en spørgeundersøgelse, er det afgørende at målrette den mod en population, som passer til målene for din undersøgelse. Hvis du udelukker eller medtager de forkerte deltagere, kan dataenes resultater være forvrænget.

Normalt sker denne ensidighed, når du ikke har en klart defineret målpopulation. Du kan for eksempel ønske at begrænse din spørgeundersøgelse til personer på et lavt økonomisk niveau. Denne population kunne defineres på mange måder: personer med lav indtægt, personer uden tilstrækkelig disponibel indtægt eller personer, som besidder en lav nettoværdi, når man medregner deres ejendom, indtægt og gæld. Hver af disse tre beskrivelser kan med held anvendes til at målrette den bredde population, du håber at nå. Men hver enkelt definition kan give forskellige resultater for din undersøgelse.

Tip: For at undgå at undersøge de forkerte personer skal du være sikker på, at du klart definerer de krav til respondenter, du har for at nå målet for din undersøgelse, før du begynder projektet. Dette trin vil give dine undersøgelsesresultater det korrekte omfang. Du skal også huske at være specifik i dine rapporter og resultater, når du refererer til din population. Hvis du bruger generelle termer som fattig, rig, stor eller lille, kan det føre til fejlfortolkninger.

Nogle undersøgelsesmetoder kan gøre det vanskeligt, måske endda umuligt, for visse personer at deltage i din undersøgelse. Hvis du f.eks. undersøger pendlere, som du møder til fods på gaden, får du muligvis ikke et repræsentativt udvalg af personer, som kører i bil eller på cykel. Hvis du ekskluderer potentielle respondenter på en måde, som ikke er tilfældig, kan du fremkalde ensidighed i din undersøgelse, hvis de personer, som ikke er del af panelet, har meninger, som afviger fra paneldeltagernes.

Tip: Den bedste metode til at begrænse denne type ensidighed hos forskeren er at give alle potentielle respondenter en lige mulighed for at deltage i spørgeundersøgelsen. I eksemplet med undersøgelse af pendlere kunne det måske bedre betale sig at sende en spørgeundersøgelse online til alle, som bor i byen, eller at bede nogle lokale virksomheder om at sende spørgeundersøgelsen ud til alle deres medarbejdere.

Denne form for ensidighed opstår, når rådata transformeres til feljfortolkede resultater. Det skyldes som regel utilstrækkelige eller upræcise statistiske teknikker, som fører til en forkert fortolkning af undersøgelsens resultater. Ensidighed kan f.eks. opstå, når forfatteren af en spørgeundersøgelse bliver begejstret over et resultat, som stemmer overens med forfatterens hypotese, men overser, at resultatet af spørgeundersøgelsen kun er baseret på en håndfuld respondenter.

Sørg for, at dine resultater har den stikprøvestørrelse, som du har brug for til at træffe konkluderende beslutninger, ved at bruge vores beregner til stikprøvestørrelse.

Tip: For det meste opstår denne form for ensidighed ved at indsamle oplysninger og først senere udvikle din dataanalysestrategi. For at undgå denne type ensidighed bør du oprette en plan for dataanalyse, før du skriver din spørgeundersøgelse. Skriv derefter spørgsmål, som du ved vil fungere godt med den analyse, du har i tankerne. Brug f.eks. et multiple choice-spørgsmål, hvis du vil kvantificere dine resultater. Endelig skal du på forhånd lægge mærke til de forskellige analyseværktøjer, der findes i din undersøgelsessoftware. På den måde kender du de typer analyse, som er – og ikke er – mulige, før du opretter spørgeundersøgelsen.

I begyndelsen kan det virke svært at undgå disse fire typer ensidighed i forskningen. Men hvis du kan forblive tro mod formålet med spørgeundersøgelsen og udvikle en klar forståelse for de emner, der dækkes i undersøgelsen, er du godt på vej mod at eliminere hver af disse typer ensidighed i forskningen.

Kort sagt: Du skal planlægge omhyggeligt, før du begynder din spørgeundersøgelse. Brug et øjeblik på at tænke over hvert af de fire punkter ovenfor, og overvej, om din undersøgelsesplan tager højde for dem. Når du er sikker på, at din undersøgelsesmetodologi er god, kan du være sikker på, at de endelige resultater ikke vil lede dig på afveje.