Beskrivende analyse: definering af dine respondenter og konklusioner

surveymonkey-seo-hero


Hvad er beskrivende analyse?

Den er konkluderende i modsætning til undersøgende. Det betyder, at beskrivende analyse indsamler kvantificerbare oplysninger, der kan bruges til statistisk udledning på din målgruppe gennem dataanalyse. Derfor foregår denne type analyse ved lukkede spørgsmål, som begrænser dens evne til at levere unik indsigt. Ved korrekt anvendelse kan det dog hjælpe en organisation til bedre at definere og måle vigtigheden af noget om en gruppe respondenter og den population, som de repræsenterer.

Vil du have en større forståelse af, hvordan beskrivende analyse passer ind i det store billede? Få mere at vide om de tre hovedtyper af markedsanalyser – eksplorative, beskrivende og kausale – for at se, hvordan hver metode tjener forskellige analyseformål, og hvornår de skal anvendes.

Når det kommer til online spørgeundersøgelser, er beskrivende analyse langt den mest anvendte form. For det meste vil organisationer bruge det som en metode til at afdække og måle styrken af en målgruppes mening, holdning eller adfærd med hensyn til et givent emne. Men det er også almindeligt at bruge beskrivende analyse til undersøgelse af demografiske karaktertræk i en bestemt gruppe (alder, indkomst, civilstand, køn osv.). Disse oplysninger kan derefter undersøges som pålydende, måles som tendenser over en tidsperiode eller til mere avanceret dataanalyse såsom at drage korrelationer, segmentering, benchmarking og andre statistiske teknikker.

Selvom deskriptiv analyse leverer konkluderende data, kan det være en fordel at starte med en mere fleksibel tilgang for at forstå, hvilke spørgsmål du bør stille. Læs mere om eksplorative analysemetoder, så du kan identificere nøgletemaer og skrive fokuserede analysespørgsmål, inden du gennemfører din beskrivende analyse.

Det grundlæggende i at udføre nogen form for analyse er at indhente udelukkende værdifulde oplysninger. Hvad angår online spørgeundersøgelse bør dine indsamlede data give dig mulighed for at handle på et specifikt problem eller en specifik mulighed, som din organisation står overfor. Det er derfor vigtigt at have et formål med analysen, før du springer ud i designet af din spørgeundersøgelse. Formålet med analysen identificerer nøjagtigt, hvad du forsøger at finde ud af, for at kunne tage informerede beslutninger angående problemstillinger, som din organisation står overfor. Lad os for eksempel sige, at et website ønsker at indsamle feedback fra besøgende. De kunne opdele deres formål med analysen baseret på forskellige aspekter af deres website, såsom navigation, kvalitet af oplysninger og udseende. Med korrekt definerede formål med analysen vil du kunne oprette en spørgeundersøgelse , der leverer relevant indsigt, som peger mod en tydelig handling.

Det næste skridt i effektiv beskrivende analyse er at sikre dine resultaters nøjagtighed. Dette stammer fra begrænsning af bias og fejl i dit spørgeundersøgelsesdesign og din analysegruppe. Med stikprøveundersøgelser er fejl uundgåelige. Det være sagt, er det vigtigt at styre din fejlmargen og dit konfidensniveau ved at at have en korrekt stikprøvestørrelse til spørgeundersøgelsen.

Har du brug for en målgruppe til at gennemføre din beskrivende analyse? Få mere at vide om, hvordan SurveyMonkey Audience kan hjælpe dig med at opbygge det rette sæt kontakter til at undersøge.

De forskellige måder, som organisationer bruger beskrivende analyse på, er nærmest grænseløse. Vi ved allerede, at det er vigtigt at gå ind i designfasen med klare formål med spørgeundersøgelsen, men hvordan ved vi, at vores analyseplan vil give udbytterige oplysninger? Lad at se på de tre primære måder, som organisationer bruger beskrivende analyse på i dag for at forstå, hvad dine analysemål bør indbefatte:

Alle lukkede spørgsmål har til formål at definere et karaktertræk for dine respondenter bedre. Dette kan være at få en forståelse for særpræg eller adfærd, såsom at bede respondenter om at oplyse om deres aldersgruppe eller fortælle, hvor mange timer de bruger på internettet hver uge. Det kan også bruges til at spørge respondenter om meninger eller holdninger, såsom hvor tilfredse de er med et produkt, eller deres niveau af enighed med en politisk platform.

Dybest set kan alle disse oplysninger bruges af en organisation til at træffe bedre beslutninger. For eksempel vil en detailbutik, som erfarer, at størsteparten af dens kunder kigger på udsalgsvarer online inden de kommer ind i butikken, få indsigt i, hvad deres markedsføring skal fokusere på.

Med de statistiske muligheder i beskrivende analyse er organisationer i stand til at måle tendenser over en tidsperiode. Lad os sige, at en spørgeundersøgelse beder respondenterne om at vurdere deres tilfredshed med et hotel på en skala fra 0 til 10. Resultatets værdi er i sig selv underordnet. Hvad betyder en gennemsnitsværdi på 8,3? Men hvis hotellets ledelse foretager forandringer for at opfylde deres kunders behov, kan de senere udføre den samme spørgeundersøgelse igen og se, hvorvidt den nye gennemsnitsværdi er steget eller faldet. Dette giver hotellet en effektiv måde at måle de fremskridt, det gør med kundetilfredshed over en tidsperiode, såvel som at måle effekten af nye initiativer og processer.

Organisationer kan også bruge beskrivende analyse til at drage sammenligninger mellem grupper af respondenter. Lad os for eksempel sige, at en shampoovirksomhed opretter en spørgeundersøgelse, der stiller den brede offentlighed adskillige spørgsmål, som måler deres holdninger til virksomhedens produkter, reklamer og image. I den samme spørgeundersøgelse stiller de også forskellige demografiske spørgsmål såsom alder, køn, indkomst, osv.

Derefter vil virksomheden være i stand til at analysere dataene for at sammenligne forskellige grupper mennesker og deres holdning. For eksempel kan virksomheden statistisk identificere forskelle i meninger mellem køn og alder. Måske finder de ud af, at der er en statistisk lav holdning til virksomhedens image blandt unge mænd. Dette kunne betyde, at det ville være en god ide at skabe en ny produktlinje, der henvender sig til denne demografi.

Hvis formålet med din undersøgelse passer ind i en af disse tre kategorier, skulle du være på rette spor. Nu skal du bare beslutte, hvordan de indsamlede data vil hjælpe din organisation med at håndtere et bestemt problem eller en bestemt mulighed. Husk, at udførelse af en vellykket spørgeundersøgelse kun er det halve af kampen. Det er, hvad du gør med de indsamlede oplysninger, som gør dit analyseprojekt en succes.

Een vrouw met een bril en hoofdtelefoon die op een tablet scrolt

SurveyMonkey kan hjælpe med at gøre det bedre. Se, hvordan du får større indflydelse med vindende strategier, produkter, oplevelser og meget mere.

Een man en een vrouw die op hun laptop naar een artikel kijken en informatie noteren op plakbriefjes

Se, hvordan Hornblower bruger SurveyMonkey og kraftfuld AI til at få mest muligt ud af NPS-data, indsamle kundeindsigt og forbedre kundeoplevelsen.

Een glimlachende man met een bril die een laptop gebruikt

Se, hvordan Ryanair bruger SurveyMonkey og Microsoft Power BI-integration til at spore 500.000 månedlige spørgeundersøgelser og forbedre kundeoplevelsen.

Een vrouw die informatie bekijkt op haar laptop

Se, hvordan woom bruger SurveyMonkey til at lancere spørgeundersøgelser på flere sprog, forbedre medarbejderoplevelsen og indsamle kundeindsigter.