Kontakt salgsafdelingenLog på
Kontakt salgsafdelingenLog på

SIDST OPDATERET: 15. april 2025

Denne side beskriver vores udvalg af internationale datacentre, som giver kunder mulighed for at vælge lagerplaceringen af specificerede datatyper.

Apply- og SurveyMonkey-kunder kan vælge at lagre visse datatyper i vores canadiske datacenter, og SurveyMonkey- og GetFeedback-kunder kan vælge at lagre visse datatyper i vores EU datacenter, som specificeret herunder samt i din kontrakt med SurveyMonkey.

Kunder, der gør brug af det internationale datacenter, skal være opmærksomme på, at der kan være adgang til data uden for datacentrets geografiske placering for at implementere, vedligeholde, reparere, fejlfinde eller opgradere tjenesterne. For eksempel er de værktøjer, vi bruger til at opdage misbrug af vores tjenester gennem spamming eller phishing, placeret i USA. Vi yder også teknisk support, kundesupport og faktureringssupport fra personale i USA, Canada, Europa, Indien, Costa Rica, Filippinerne og Australien, og vores personale kan få adgang til din konto for at hjælpe dig, hvis du kontakter vores supportteams (og ikke har fravalgt kundesupport) og til at kommunikere med en kontos primære administrator angående generel kontoadministration (f.eks. meddelelser relateret til afbrydelser, overforbrug eller driftsmæssige ændringer).

Hvis du bruger den AI-drevne genereringsfunktion til spørgeundersøgelser, sendes dine spørgeundersøgelsesprompter til en leverandør i USA til behandling.

Hvis du vælger at forbinde tredjepartsapps til din konto, kan disse tredjeparter desuden overføre personoplysninger uden for SurveyMonkeys specificerede datalagringsområde for at kunne levere deres tjenester til dig. Før du tilslutter tredjepartsapps, er du ansvarlig for at sikre, at appens datapraksis lever op til dine krav til dataenes tilhørssted.

Hvis du vil finde ud af, hvilket datacenter hoster din konto, kan du:
1. logge på din konto og gå til siden "Min konto"
2. se på URL-adressen, når du logger på din konto. SurveyMonkey-kunder, som benytter det europæiske datacenter, vil for eksempel se, at deres kontodomæne starter med https://eu.surveymonkey.com
3. kontakte din manager til kundesucces.

SurveyMonkey-kunder, som åbnede konti hos os før 2019 og Getfeedback Direct-kunder, som åbnede konti hos os før 2023, kan ikke gemme spørgsmålene og besvarelserne til deres spørgeundersøgelser i Canada eller EU, og vi kan ikke migrere deres eksisterende spørgsmål og besvarelser til spørgeundersøgelser til datacentre i Canada eller EU.

For GetFeedback Direct-kunder, som benytter det europæiske datacenter, gemmes kontooplysninger såsom logonoplysninger, faktureringsoplysninger og kontoens metadata, i skylageret i i datacentret i EU. Respondenters kontaktoplysninger (såsom e-mailadresse, telefonnummer og IP-adresse) og besvarelser gemmes i datacentret i EU.

For SurveyMonkey‑brugere bliver data om konti (herunder personoplysninger om kontohavere) såsom bruger‑id'er, kontaktoplysninger til fakturering, brugernavne og ikke-personoplysninger om kontoen (f.eks. antal pladser, pakke-id'er, oplysninger om kontofunktioner og aktiviteter på kontoen, status på udsendelse af spørgeundersøgelsen, spørgsmålstype og spørgsmål) gemt i EU. Din spørgeundersøgelses spørgsmål og besvarelser fra spørgeundersøgelsens deltagere gemmes i vores skylager i EU.

Bemærk, at anonymiserede besvarelsesdata kan blive overført til USA med det formål at lette produktudvikling og ‑forbedring samt til fejlretning og overvågning af tjenesten. Yderligere oplysninger om, hvordan personoplysninger behandles i USA og Europa, kan du finde i vores Meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger.

Endvidere er datacentret i EU kun tilgængelig for SurveyMonkey Enterprise-kunder. Hvis du nedgraderer fra et Enterprise‑abonnement, skal du åbne en selvbetjent konto i vores amerikanske datacenter, og dine data kan ikke migreres.

Alle Apply-kunder, som åbnede en Apply-konto inden 15. juni 2023, benyttede som standard datacentret i Canada. Hvis du er ny Apply-kunde med en faktureringsadresse i USA, benytter din konto som standard datacentret i USA. Hvis du ønsker at gemme dine data i Canada, skal du rette henvendelse til din kundekonsulent.

Hvis din Apply-konto benytter datacentret i Canada, bliver alle Apply-data gemt i Canada undtagen kundens faktureringsdata og logdata.

Hvis din SurveyMonkey-konto benytter datacentret i Canada, bliver din spørgeundersøgelses spørgsmål og besvarelser gemt i datacentret i Canada.

Kundens logondata, logs, respondenters kontaktoplysninger og kontoens metadata bliver gemt i USA. Derudover kan besvarelser af SurveyMonkey-spørgeundersøgelser blive overført til USA efter de er blevet anonymiseret med det formål at lette produktudvikling og -forbedring samt til fejlretning og overvågning af tjenesten.

Medmindre andet er angivet, bliver dine data gemt i vores datacentre i USA.

Vi benytter Amazon Web Services-platformen og dens mange tilgængelighedszoner i de forskellige regioner. Dette betyder, at vi replikerer kundedata i flere tilgængelighedszoner – men beholder din data i AWS-regionerne, hvori vores datacentre befinder sig. Denne tilgang giver os mulighed for at opretholde forretningskontinuitet og overholde vores beredskabsplan.

Da vi tilbyder kundesupport døgnet rundt i hele verden og teknisk support mange forskellige steder, tilbyder vi ikke et abonnement, der giver fuldstændig datalåsning i USA. Visse servicemedarbejdere vil have adgang til kundedata “efter behov” for at sikre, at vores tjeneste kører problemfrit og sikkert, og for at yde 24 timers support. Vi kan dog forpligte os til at begrænse opbevaringen af dine data til én jurisdiktion, og vi opretholder adgangskontrol for de mindst privilegerede i alle regioner. Derudover vil personlige oplysninger i visse miljøer blive krypteret/få hashkode, så det kun er ikke-personlige oplysninger, der kan ses.