Hyld de specialmedier, der gør en forskel.

Anders Bording-prisernes formål er at anerkende og fejre dygtige fag- og specialmedier og deres bidrag til journalistikken, medieudviklingen og samfundet gennem en fagligt inspirerende årlig prisfest.


Prisen uddeles i tre kategorier:

Journalistprisen
Uddeles til en person eller et team for en bemærkelsesværdig journalistisk præstation i et specialmedie.

Medieprisen
Uddeles til et specialmedie, der i særlig grad er i stand til at ramme sin målgruppe og/eller opbygge en forretningsmodel og derfor bør tjene til inspiration for andre.

Idéprisen
Uddeles til et medie for en enestående journalistisk idé, et produkt eller projekt på et specialmedie, som er eksekveret originalt og kreativt. Prisen hylder journalistisk udvikling i en tid, hvor branchen konstant må forholde sig innovativt for at imødekomme de enorme omvæltninger, der sker fra dag til dag. Det nyskabende kan ske i såvel researchmetode, formidling, format som i distribution.

En jury udvælger tre nominerede og kårer én vinder i hver kategori.

Vinderne findes af en kompetent jury bestående af:
- Ida Ebbensgaard, forfatter, journalist og foredragsholder, tidl. chefredaktør, Zetland

- Ida Skytte Asmussen, lektor, DMJX

- Morten Jest, ansvarshavende chefredaktør, Fagbladet Gymnasieskolen

- Anne Sofie Christensen-Dalsgaard, redaktør og medejer, tidl. forperson, Nye Medier


Alle nominerede offentliggøres og fejres ved prisuddelingen hos Altinget den 27. november 2025.


Vi opfordrer alle niche- og fagmedier til at indstille enten sig selv eller dygtige kollegaer, der fortjener anerkendelse.

Deadline for indstillinger er den 5. november 2025.

T