Om tilmeldingen til Verdens Bedste Morgen

Hvert år i september siger Verdens Bedste Nyheder og tusindvis af frivillige godmorgen til hele Danmark med en avis, der fortæller om verdens fremskridt og løsninger. Uddelingen er fredag d. 6. sepetmber 2024, og vi er i fuld gang med forberedelserne.

Vi er stolte af at samle så mange frivillige om at insistere på, at nuancer og fremskridt også fortjener opmærksomhed - i år er det 15. gang vi giver Verdens Bedste Nyheder videre og sender håb igennem Danmark.
Årets budskab er igen; Verdens mange fremskridt fortjener mere spalteplads. Men vi arbejder på at forny dele af avisen, som vi løfter sløret for i september, så det kan du se frem til.

Sammen spreder vi historier om muligheder, der bliver grebet. Historier om, at vi kan bygge en bedre og mere bæredygtig verden. Historier, der giver håb for fremtiden, på trods af de voldsomme konflikter, der tynger os.
Om at være koordinator

Som koordinator skal du rekruttere dine egne frivillige uddelere, have styr på det praktiske og være kontaktperson til Verdens Bedste Nyheder. Du kan for eksempel lave en hyggelig morgen sammen med din familie, dine venner, kollegaer eller klassekammerater. Det kræver cirka 4 timers arbejde at være koordinator – og arbejdet vil primært ligge i måneden op til morgeneventen. Frem mod den 6. september, vil du modtage tre koordinatorbreve, hvor vi guider dig og giver dig gode råd - både i forhold til selve arrangementet, men også i forhold til frivillige og den lokale presse.

En uddeling tager omkring to timer - på et selvvalgt tidspunkt i tidsrummet kl. 06:30 og kl. 09:30.

Ved at udfylde denne blanket melder du dig til at være koordinator for et uddelingssted den 6. september 2024. Du kan kun melde dig som uddeler et sted, hvor vi ikke allerede har en uddeling. Du kan se, hvor der allerede er planlagt uddelinger på vores hjemmeside.

Når du har udfyldt tilmeldingen, sender vi dig en bekræftelse på, om du har fået dit ønskede uddelingssted indenfor fem arbejdsdage.

Denne blanket er den eneste måde, du kan registrere dig som koordinator til Verdens Bedste Morgen. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til tilmeldingen, kan du skrive dem sidst i blanketten eller skrive til Godmorgen@verdensbedstenyheder.dk. Du er også velkommen til at ringe på 93 63 51 42

Start tilmeldingen som koordinator ved at klikke på 'Næste'.

T