
Grøn Boligrotation |
Introduktion til spørgeundersøgelsen
Dette spørgeskema er udviklet i forbindelse med, at St. Darum er en del af projekt Grøn Boligrotation, der er et samarbejde mellem Landdistrikternes Fællesråd og Forenet Kredit.
Grøn Boligrotation har til formål at skabe et attraktivt boligudbud i landsbyerne – både for seniorer, der ønsker at blive i lokalsamfundet i en mindre, og mere passende bolig, og for familier, der drømmer om at bosætte sig i området. Mange landsbyer står over for udfordringer med ældre boligers kvalitet, og dette projekt skal være med til at finde løsninger, så der kan tilbydes boliger, der passer til landsbyens behov.
Din besvarelse af spørgeskemaet er derfor en vigtig brik til at kortlægge boligbehovet i St. Darum. Med din hjælp kan vi skabe bedre muligheder for, at landsbyen får de nødvendige og ønskede boliger, som kan understøtte et levende lokalsamfund.
Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare spørgeskemaet og derved bidrage til udviklingen af din landsby.
Alle svar er anonyme.
Tak for din tid og dit bidrag.