Amnestys undersøgelse af vold og chikane mod kvinder på internettet
Amnesty International undersøger de krænkelser af menneskerettigheder, der sker i forbindelse med online vold og chikane mod kvinder på sociale medier som Facebook, Twitter og Instagram. Vi søger historier fra kvinder, der har oplevet voldelige trusler og chikane på internettet. Trusler, der især er rettet mod deres køn eller race, etnicitet, seksuel orientering, religion, kønsidentitet, kønsudtryk, handikap, eller når de blander sig i den offentlige debat generelt.
Vi ønsker at undersøge, hvordan online vold og chikane fik dig til at føle, og hvordan du håndterede det. Blokerede du brugerne? Anmeldte du det til polititiet eller virksomhederne bag platformene? Forlod du de sociale medier, eller stoppede du med at poste bestemt indhold? Vi vil også gerne vide, hvordan der blev reageret på din anmeldelse af online vold og chikane til politiet eller virksomheden bag det sociale medie, såfremt du valgte at anmelde det. Vi beder dig venligst medtage så mange detaljer i dine svar som muligt, så som datoer, de(n) platform(e) du brugte, om du kendte personen/personerne bag chikanen samt gerne specifikke eksempler på de voldelige trusler, du modtog.
Spørgeskemaundersøgelsen er en del af Amnestys aktuelle research om online vold og chikane mod kvinder i otte lande, herunder Danmark. Globalt set bliver én ud af tre kvinder udsat for vold og har dermed oplevet at få krænket deres menneskerettigheder. I takt med den teknologiske udvikling har volden nu også bredt sig til internettet, og undersøgelser viser, at kvinder, der er fremtrædende i den offentlige debat, ofte bliver udsat for voldelige trusler og chikane på internettet. Ifølge Broadband Commission Working Group on Gender er 57% af dem, der oplever online vold og chikane i USA, kvinder. Blandt andet på den baggrund fokuserer Amnesty netop på kvinder i dette projekt.
Hvordan vil min historie blive brugt?
De oplevelser, du deler med os, vil kun blive brugt i vores udgivelser af vores research med dit samtykke. Hvis du beslutter dig for, at vi må publicere din historie, har vi brug for din e-mailadresse for at kunne komme i kontakt med dig og følge op på dine svar og bekræfte den information, du har givet. Du har valget om at forblive anonym.
Vær venligst opmærksom på, at Amnesty International ikke direkte kan hjælpe dig med individuelle forhold, men vi kan bruge dine oplevelser og din historie til at understrege den omfattende grad af online vold og chikane mod kvinder, der eksisterer, og dermed kæmpe for bedre lovgivning og politik for at komme problemet til livs på den lange bane. Hvis du oplever et traume eller føler, at din sikkerhed er i fare som følge af den online vold og/eller chikane, som du har oplevet, anbefaler vi, at du kontakter kvindeorganisationer eller politiet for yderligere råd og vejledning. Hvis du omgående har brug for hjælp ved oplevelser med online vold og chikane, kan du besøge følgende sider:
Dansk Stalking Center: Telefonrådgivning på +45 25 17 73 74 eller mød op i træffetiden
StopChikane: Dansk Kvindesamfunds rådgivning for ofre for online chikane. Telefonrådgivning på +45 28 83 40 70 (mandag og onsdag) eller på mail stopchikane@danskkvindesamfund.dk
Offerrådgivningen: Telefon på +45 43 58 44 02 eller akut på +45 72 21 72 21. Mail: info@offerraadgivning.dk
