Produkter til de aktive og miljøbevidste

Jeg har fundet kimen til en spirende aktivisme ud i bæredygtighed, og har brug for din opmærksomhed i blot 5-10 minutter med denne spørgeundersøgelse, men først lidt baggrundsviden.

Jeg har udvikling af flere produkter til opsamling af skrald på dine daglige løbe-, vandre- og gåture på tegnebrættet:

GIRAFFEN
Giraffen kobles på alt fra løbeveste til dagtursrygsække. Giraffen er målrettet vandreture med få muligheder for at tømme for skrald undervejs, men kan ligeledes benyttes af den ihærdige løber.

KÆNGURUEN
Kænguruen er en løbevest med et aftageligt og vaskbart rum på fronten, hvor du kan samle skrald på løbeturen. Et meshrum på ryggen kan indeholde nogle få nødvendigheder lige såvel som du kan opbevare din mobiltelefon i et vandtæt rum på fronten. Giraffen kan kobles på Kænguruen for at øge mængden af skrald du kan bære under løbeturen.

KATTEN
Katten er et løbebælte med en række gennemtænkte detaljer, som gør livet som klimavenlig løber til en leg. Katten har mindre kapacitet og er målrettet løbeture med mulighed for at tømme for skrald undervejs.

GÆLDENDE FOR ALLE PRODUKTER
Alle produkter laves af bæredygtige og særdeles slidstærke materialer med fokus på lav vægt og nem adgang til at komme af med den skrald, der opsamles og for at sikre at den gode løbeoplevelse går hånd i hånd med din klimaindsats.

HVORFOR PLOG AND PLAY?
Plogging er en kombination af jogging og opsamling af skrald og affald (svensk: plocka). Det begyndte som en organiseret aktivitet i Sverige omkring 2016 og spredte sig til andre lande i 2018 i takt med et øget fokus og større bevisthed om plastforurening. Som motionsform tilbyder den en variation af kropsbevægelser ved at tilføje bøj, squatting og stræk til den primære aktivet, løb.

HVORFOR UDVIKLE DISSE PRODUKTER?
Millioner af danskere løbetræner 2-3 gange ugentligt, og vi er næsten lige så passionerede vandrere. Naturen, gader og stræder er vores foretrukne aktivitetsarenaer.

Fire ud af fem danskere er optaget af bæredygtighed mens næsten lige så mange er i tvivl om hvad bæredygtighed er og hvordan de kan gøre en forskel.

Den gennemsnitlige dansker generer den største mængde skrald målt pr kg pr indbygger i hele EU. Vi genanvender kun 31% af den samlede mængde industri- og husholdningsplastik, hvoraf genanvendelsen af sidstnævnte er alarmerende lav med kun 15,1%.

En del plastik havner på gaden og 85% af al den plastik, som ender i verdenshavene stammer fra landområderne.

Jeg har i de seneste mange år løbet mange km i ind- og udland, og jeg ser uanede mængder af skrald på min vej og har valgt at gå ind i kampen med dette projekt. Vi skal have samlet det skrald op inden det er for sent og ender i havet.

Mine plog and play produkter og events skaber:

1. Motivation til at vedligeholde sunde motionsvaner
2. En feel-good fornemmelse ved at gøre en forskel for miljøet
3. Opmærksomhed og nysgerrighed omkring hvordan du kan gøre en forskel for en mere bæredygtig verden
4.Kultur for bæredygtig aktivisme

Du får ganske enkelt en større selvtilfredshed over at gøre en forskel for dig selv og den næste generation. Du vil opleve at mere vil have mere, når du med din indsats oplever en direkte og kontant tilbagebetaling, når du ser forskellen på det område du har ryddet for skrald, og den effekt det har på dine medmennesker efterhånden som trenden vokser i dit lokalmiljø.

God fornøjelse med spørgeundersøgelsen og TUSIND TAK FOR HJÆLPEN!

T