Sidst opdateret 7. februar 2012

E-mail og forbudt indhold

Din brug af SurveyMonkeys websted og serviceydelser er omfattet af denne politik. Hvis du på noget tidspunkt overtræder vores politikker, som er fastlagt af ene og alene af SurveyMonkey, kan vi advare dig eller suspendere eller opsige din konto. Bemærk venligst, at vi i overensstemmelse med SurveyMonkeys Brugsbetingelser til enhver tid kan ændre denne politik. Det er dit ansvar at holde dig opdateret med og overholde denne politik.

E-mail-krav

SurveyMonkey har en nul-tolerance-politik over for spam. Det betyder, at alle e-mail-modtagere skal have tilmeldt sig modtagelse af meddelelser fra afsenderen, dvs. dig. Abonnentkonti, der sender uopfordrede e-mail-meddelelser, kan blive opsagt.

E-mail-meddelelser, som sendes i forbindelse med brug af spørgeskemaværktøjet, skal indeholde et link kaldet “Afmeld”, som gør det muligt for abonnenter at afmelde modtagelsen af dine e-mail-meddelelser. Du accepterer og indvilliger hermed i, at du ikke vil skjule, deaktivere eller fjerne eller forsøge at skjule, deaktivere eller fjerne afmeldingslinket fra e-mail-invitationen. Du vil aktivt håndtere og behandle anmodninger om afmelding, som du modtager direkte, inden for ti dage efter indsendelsen, samt til at opdatere dine e-mail-lister og adressebøger, så afmeldingerne fremgår af disse.

Du er ansvarlig for at sørge for, at de e-mail-meddelelser, du sender i forbindelse med dine spørgeundersøgelser, ikke forårsager klager om uønsket post eller øger frastødsraten udover branchestandarden. Hvis SurveyMonkey fastslår, at dit niveau for klager om uønsket post eller frastødsrate er højere end branchestandarden, har SurveyMonkey efter eget skøn retten til at suspendere eller standse din brug af deres wedsted og tjenester. Hvis du modtager lave svarrater, høje misbrugsrater eller høje frastødsrater, kan vi anmode om yderligere oplysninger vedrørende dine mailing-lister for at undersøge og forsøge at løse problemet eller i nogle tilfælde kan vi suspendere eller fjerne e-mail-privilegier fra din konto.

E-mail-begrænsninger

  • E-mails, som du sender via SurveyMonkey, skal have en gyldig svar-til-e-mail-adresse, som ejes eller styres af dig.
  • Du kan kun bruge SurveyMonkey til at sende e-mails til lister over modtagere, som har givet dig tilladelse til at sende dem mails. Hvis du ikke har bevis for, at hver enkelt modtager på din liste har tilmeldt sig modtagelse af dine e-mails, skal du ikke importere dem i SurveyMonkey.
  • Vi forbyder brugen af høstede mailinglister. SurveyMonkey vil lukke konti, der overtræder dette forbud.
  • Vi forbyder brugen af tredjeparts, købte eller lejede postlister, medmindre du er i stand til at dokumentere, at personer på listen har tilmeldt sig at modtage e-mails af den type, du vil sende dem.
  • Du må ikke sende e-mails til nyhedsgrupper, netfora eller distributionslister eller til e-mail-adresser, som du har indhentet uden tilladelse.
  • Du må ikke bruge en spørgeundersøgelse til at sende nogen kommercielle elektroniske meddelelser (som defineret i CAN-SPAM Act of 2003 (CAN-SPAM-loven af 2003)), til nogen modtager, som har afmeldt sig, ophævet sit abonnement eller på anden måde frasagt sig modtagelsen af sådanne meddelelser enten fra dig eller andre, som måtte have bemyndiget dig til at handle på deres vegne. Hvis du har i sinde at sende kommercielle e-mails, bør du gøre dig bekendt med den amerikanske CAN-SPAM-lov, som skitserer kravene under amerikansk lovgivning for at sende sådanne e-mails og alle andre gældende antispamlove.
  • Du må ikke bruge SurveyMonkey til at sende e-mails med vildledende emnelinjer eller falske eller misvisende overskrifter.

Rapportering af spam

Hvis du får mistanke om, at SurveyMonkey har været brugt til udsendelse af spam, bedes du omgående kontakte os på abuse@surveymonkey.com. Vi vil så undersøge sagen.