Transaktioner skaber likviditet for medarbejdere og tidligere investorer og giver nye og eksisterende aktionærer mulighed for at investere i meget fordelagtig højvækstforretningsmodel

Placerer global leder inden for webbaserede spørgeundersøgelsesløsninger til at optimere næste vækststadie

PALO ALTO, CA 17 januar 2013 – SurveyMonkey (“virksomheden”), den privatejede globale leder inden for webbaserede spørgeundersøgelsesløsninger, har i dag meddelt, at de har iværksat en genkapitalisering af gæld og investering til 800 millioner dollars, anført af adm. direktør Dave Goldberg og Tiger Global Management, LLC, til en værdiansættelse på cirka 1,35 milliarder dollars. Google Inc. bliver også en ny aktionær. Den kombinerede transaktion repræsenterer en af de største kapitalanskaffelser foretaget af en privatejet amerikansk internetvirksomhed.

Genkapitaliseringen vil bestå af to stadier. På transaktionens første trin solgte eksisterende tidlige investorer i virksomheden aktier for cirka 444 millioner dollars til en gruppe nye og eksisterende aktionærer. Salget af aktiver blev afsluttet i slutningen af december. For at fuldføre genkapitaliseringen forventer SurveyMonkey at skaffe yderligere 350 millioner dollars i gældsfinansiering. Overskudet fra gælden vil blive brugt til at købe aktier fra medarbejdere og aktionærer såvel som til at inddrage virksomhedens eksisterende gæld.

Flere forskellige faktorer har gjort virksomheden i stand til at forblive privatejet, imens den forfølger en kapitalkonstruktion af denne størrelse. Disse faktorer inkluderer: en stærk, overskudsgivende forretningsmodel, der genererer betydelige cash flow, favorable kreditmarkeder og institutionelle investorer, der i stigende grad leder efter vækstmuligheder i privatejede teknologivirksomheder.

“Denne transaktion giver os alle kapitalfordelene ved en børsnoteret emission uden omkostningerne og forstyrrelserne ved en IPO og kravene, der stilles til driften af en børsnoteret virksomhed”, sagde Dave Goldberg, adm. direktør for SurveyMonkey, der har forhøjet sit ejerskab i virksomheden betydeligt som en del af denne transaktion. “Grundet SurveyMonkeys fremdrift og vækstprofil er denne transaktion den bedste måde at belønne medarbejdere og mangeårige aktionærer med betydelig likviditet, samtidig med at det skaber muligheder for Tiger Global, Google Inc. og andre nye investorer, som er tiltrukket af vores stærke forretningsmodel.”

Efter afslutningen af transaktionen vil Lee Fixel, partner hos Tiger Global, blive en del af SurveyMonkeys bestyrelse. David Lawee fra Google Inc. vil også blive en del af bestyrelsen som observatør.

“SurveyMonkey har slået sig fast som global leder inden for spørgeundersøgelsesbranchen online, og vi er glade for at have fået mulighed for at forøge vores ejerskab i virksomheden,” sagde Lee Fixel. “Virksomheden har en unik position med udsigt til kontinuerlig vækst både indenrigs og i udlandet, og jeg ser frem til at blive en del af bestyrelsen, hvor vi fortsat vil skabe værdi for aktionærerne i årene fremover.”

“SurveyMonkey har oplevet voldsom vækst, siden vi stod i spidsen for en genkapitalisering af virksomheden i 2009. Det glæder os, at denne transaktion sætter os i stand til at få en overbevisende fortjeneste på vores investering i dag og giver os mulighed for at deltage i virksomhedens yderligere vækst som en signifikant fortsat aktionær," sagde Ben Spero, adm. direktør for Spectrum Equity.

SurveyMonkey skabte markedet for online-spørgeundersøgelsesværktøjer. SurveyMonkey har siden stiftelsen i 1999 haft overskud, og virksomheden har ændret de traditionelle spørgeundersøgelses- og markedsundersøgelsesbrancher ved at introducere dens webbaserede platfom, som har floreret viralt uden traditionelle udgifter til markedsføring.

I 2009 opkøbte en investorgruppe med Spectrum Equity i spidsen virksomheden og udnævnte Dave Goldberg som adm. direktør. På det tidspunkt havde SurveyMonkey 2,5 millioner gratis brugere og omkring 20 millioner unikke månedlige besøgende på webstedet. I løbet af de sidste fire år har virksomheden foretaget en række strategiske investeringer og udvidet sine internationale tilbud betydeligt.

I dag er SurveyMonkey ledende på markedet med over 14 millioner gratis brugere, 360.000 betalende kunder og 65 millioner månedlige besøgende på webstedet. Virksomheden har stået i spidsen og perfektioneret sin freemium-forretningsmodel med stort overskud for at vokse, og den sidder nu tungt på skæringspunktet mellem adskillige vigtige teknologitendenser, herunder cloud-baseret software-som-service, dataanalyse og "consumerization" af virksomhedssoftware.

ICONIQ Capital, Social+Capital Partnership og Laurel Crown Partners er også blevet nye aktionærer i virksomheden . JP Morgan leder et syndikat, der leverer gældfinansieringen. Bank of America Merrill Lynch, Goldman Sachs og SunTrust Bank deltager også i gældsfinansieringen.

Om SurveyMonkey

SurveyMonkey er verdens største spørgeundersøgelsesvirksomhed med over 1 million svar på spørgeundersøgelser hver dag. SurveyMonkey har revolutioneret måden, folk giver og modtager feedback på, ved at gøre det tilgængeligt og nemt til en overkommelig pris. Virksomheden blev grundlagt i 1999 med fokus på at hjælpe kunderne med at tage bedre beslutninger og har opbygget teknologi baseret på mere end 10 års erfaring med spørgeundersøgelsesmetodologi og webudvikling. Kunderne omfatter 99 % af Fortune 500, akademiske institutioner, organisationer og lokale sportsforeninger over hele verden.

Virksomheden har over 200 ansatte i USA og Portugal med hovedkvarterer i Palo Alto, Californien. Du kan få flere oplysninger på www.surveymonkey.com.

Om Tiger Global Management, LLC

Tiger Global Management, LCC er et investeringsselskab, der anvender kapital globalt gennem sine private investerings- og hedgefondpartnerskaber. Firmaets private investeringsfonder har investeringshorisonter på 10 år og fokuserer på vækstorienterede private virksomheder i de globale internet- og teknologisektorer. Tiger Globals private investeringer inkluderer Facebook, LinkedIn, Square, Yandex, Mail.ry Group, Ctrip, New Oriental, 360buy, Flipkart, Makemytrip, Justdial, Netshoes, Despegar, MercadoLibre, Trendyol og Eventbrite. Selskabets fundamentalt orienterede hedgefonde investerer primært i offentlige aktiver med vægt på langsigtede tendenser i de globale teknologi-, telekommunikations-, medie- og forbrugersektorer. Tiger Global Management, LCC blev grundlagt i 2001 og er beliggende i New York med tilknyttede kontorer i Beijing og Singapore.

Om Spectrum Equity

Spectrum Equity er et kapitalfondsselskab, der fokuserer på investering i innovative virksomheder i vækstfasen inden for informationsøkonomien. Spectrum har været aktiv investor i digitale medier og SaaS-virksomheder, herunder Ancestry.com, Animoto, Demand Media, iPay Technologies (opkøbt af Jack Henry og partnere), ITA Software (opkøbt af Google), NetQuote (opkøbt af Bankrate), RiskMetrics Group (opkøbt af MSCI), Seamless, Seisint (opkøbt af LexisNexis/Reed Elsevier) og SurveyMonkey. Spectrum blev grundlagt i 1994 med kontorer i Boston og Menlo Park og har fremskaffet 4.7 mia. dollars i kapital på tværs af seks fonde.

Om Google Inc.

Google er førende inden for teknologi på globalt plan og fokuserer på at forbedre måden mennesker forbindes med information. Googles nytænkning i forbindelse med søgning og reklame på internettet har gjort deres websted til en af de mest populære digitale ejendomme og deres varemærke til et af de mest anderkendte i verden.

Google er et varemærke tilhørende Google Inc. Alle andre firma- og produktnavne kan være varemærker tilhørende de respektive virksomheder, som de er tilknyttet.

Kontaktpersoner

For SurveyMonkey:
Bennett Porter
bennett@surveymonkey.com

eller

Paul Kranhold eller Samantha Verdile
pkranhold@sardverb.com / sverdile@sardverb.com
(415) 618-8750 / (212) 687-8080

For Tiger Global:
Carolyn Sargent
csargent@rubenstein.com
(212) 843-8030

For Spectrum Equity:
Matt Benson eller David Isaacs
mbenson@sardverb.com / disaacs@sardverb.com
(212) 687-8080 / (415) 618-8750

For Google Inc.:
press@google.com