SurveyMonkey lancerer opgraderede sikkerhedsfunktioner for at beskytte sundhedsrelaterede oplysninger – og inden tidsfristen den 23. september for overholdelse af de nye HIPAA-krav.

PALO ALTO, CA, 10. september 2013 – SurveyMonkey, verdens førende leverandør af webbaserede løsninger til spørgeundersøgelser, tilbyder nu funktioner til overholdelse af HIPAA (Health Insurance Portability and Accountability Act i USA) til alle Enterprise-kunder uden ekstra omkostninger. Dette gør det muligt for leverandører af sundhedspleje at indsamle følsomme patientoplysninger online på sikker og nem vis.

SurveyMonkeys opgraderede funktioner blev udviklet for at tage højde for nye regler fra det amerikanske Department of Health and Human Services (DHHS), der trådte i kraft den 26. marts med 23. september som tidsfristen for overholdelse af disse regler, herunder øgede økonomiske bøder for organisationer, der ikke overholder reglerne. Sundhedsplejekunder kan nu HIPAA-aktivere deres onlinespørgeundersøgelser i tide inden tidsfristen for overholdelse af disse nye regler.

SurveyMonkey har derudover udviklet en aftale for forretningsparter (Business Associate Agreement, BAA), der indeholder bestemmelserne, som HIPAA* påkræver, hvilket gør det enkelt og sikkert for dækkede enheder at bruge SurveyMonkeys kraftfulde værktøjer til at samle indsigt og tage bedre beslutninger. Ved at have adgang til onlinespørgeundersøgelser, der overholder HIPAA, kan dækkede enheder nu forbedre deres plejeniveau og blive mere effektive ved at indsamle feedback fra patienter og registreringsoplyssninger via internettet, e-mail eller mobile enheder.

”Med mere end en kvart million sundhedsplejekunder er professionelle inden for sundhedspleje nogle af vores mest udbredte abonnenter. Da de bad om en nem, billig måde til at HIPAA-aktivere deres onlinespørgeundersøgelser på, handlede vi,” siger Will Aldrich, vicedirektør for produkter hos SurveyMonkey. ”Med hjælp fra sikkerhedskonsulenter og eksperter i beskyttelse af sundhedsoplysninger sikrer vi, at SurveyMonkeys sikkerhedsfunktioner er opdaterede med HIPAA’s specialiserede og strenge krav, så sundhedsplejekunder kan være forsikrede om, at de overholder reglerne fuldt ud.”

SurveyMonkey hjælper dækkede enheder med at overholde deres HIPAA-forpligtelser med:

  • Mulighed for at indgå en aftale om forretningspartner (BAA) med SurveyMonkey – et trin, der er påkrævet af sælgere eller underleverandører, som arbejder med oplysninger, der er beskyttet af HIPAA.
  • Administrative, fysiske og tekniske sikkerhedsfunktioner i overensstemmelse med HIPAA-krav
  • Alarmmeddelelser for at minde kunder om deres HIPAA-forpligtelser og advare dem, når de udfører følsomme aktiviteter på beskyttede sundhedsoplysninger
  • Logge med kontoaktivitet
  • Ekstra sikkerhed i form af timeout efter en 30 minutters session for ubenyttede konti
  • Fleksibilitet til at forhandle en tilpasset BAA til en symbolsk pris for at passe til mere specialiserede overholdelseskrav

Under sikkerheden ved HIPAA-overholdelse kan dækkede enheder opnå indsigt via SurveyMonkey på flere forskellige måder, herunder indsamling af feedbackdata fra patienter, registreringsoplysninger og spørgeundersøgelser til Consumer Assessment of Healthcare Providers and Systems (CAHPS). Leverandører af sundhedspleje kan også udføre undersøgelser med metodologiske fornuftige spørgsmål fra SurveyMonkeys spørgsmålssamling og indsamle data på mobile enheder, som f.eks. smartphones og tabletter.

Om SurveyMonkey

SurveyMonkey er verdens største udbyder af webbaserede løsninger til spørgeundersøgelser med over 2 millioner besvarelser hver dag. SurveyMonkey har revolutioneret den måde, folk giver og tager imod feedback på, ved at gøre det tilgængeligt, nemt og billigt for alle. Virksomheden blev grundlagt i 1999 med fokus på at hjælpe folk med at tage bedre beslutninger og har bygget teknologi, der er baseret på mere end 10 års erfaring inden for spørgeundersøgelsesmetodologi og webudvikling. Kunderne omfatter 99 % af Fortune 500-listen, akademiske institutioner, organisationer og lokale fodboldligaer over alt.

Virksomheden har mere end 250 ansatte i hele USA og Europa og hovedkvarter i Palo Alto, CA. Du kan finde flere oplysninger på www.surveymonkey.com.

*Inkluderer HITECH og relaterede regler fra DHHA

Kontakt

Airfoil for SurveyMonkey:
Evonne Morantes
surveymonkey@airfoilgroup.com
650-691-7321

For SurveyMonkey:
Bennett Porter
bennett@surveymonkey.com