SurveyMonkey Enterprise giver bedre kontrol og samarbejde for at hjælpe organisationer med at tage bedre beslutninger

PALO ALTO, CA – 18. november 2013 – SurveyMonkey, verdens førende platform for onlinespørgeundersøgelser, har i dag lanceret SurveyMonkey Enterprise. Dette nyt produkt giver bedre kontrol, forbedret samarbejde og værdifuld sammenligning af data for bedre at kunne tage beslutninger på tværs af organisationer.

Medarbejdere i næsten alle virksomheder på Fortune 500-listen bruger allerede SurveyMonkey, og Enterprise leverer en af de hyppigste produktefterspørgsler: mulighed for at kunne administrere tjenesten centralt. Når en administrator har oprettet en konto, kan de invitere kolleger til deres SurveyMonkey-gruppe, hvilket samler hele undersøgelseshistorikken et sted. Dette giver organisationen ægte dataejerskab, brugeradministration og en enkelt faktura.

”I dag kræver medarbejdere, at deres forretningsværktøjer og -software er lige så enkle og elegante som de tjenester, de bruger i privatlivet.” siger Dave Goldberg, administrerende direktør for SurveyMonkey. ”SurveyMonkey Enterprise leverer det bedste fra begge verdener. Det giver organisationer den kontrol, de skal bruge for at tøjle de data, der oprettes, og mulighed for at deres medarbejdere kan bruge en tjeneste, som de kender og elsker. Medarbejdere i alle stillinger kan på denne måde tage bedre beslutninger og have en positiv indvirkning på hele virksomheden.”

De første kunder i SurveyMonkey Enterprise inkluderer Aetna, Hearst Corporation, New York Giants og Yamaha samt mange andre. Enterprise er tilgængeligt i hele verden fra og med i dag, og anvendes allerede globalt af TAM Airlines, det største flyselskab i Brasilien, og af det britiske sundhedsvæsen NHS.

Udover dataejerskab, brugeradministration og samlet fakturering omfatter SurveyMonkey Enterprise alle funktionerne i Diamant-abonnementet, der bruges af professionelle inden for HR, markedsføring, produktudvikling, kundeservice og mere. Funktionerne omfatter komplet brandkontrol, skabeloner til spørgeundersøgelser udarbejdet af eksperter, telefonsupport og overholdelse af HIPAA.

Om SurveyMonkey

SurveyMonkey er verdens største udbyder af webbaserede løsninger til spørgeundersøgelser med over 2 millioner besvarelser hver dag. SurveyMonkey har revolutioneret den måde, folk giver og tager imod feedback på, ved at gøre det tilgængeligt, nemt og billigt for alle. Virksomheden blev grundlagt i 1999 med fokus på at hjælpe folk med at tage bedre beslutninger og har bygget teknologi, der er baseret på mere end 10 års erfaring inden for spørgeundersøgelsesmetodologi og webudvikling. Kunderne omfatter 99 % af Fortune 500-listen, akademiske institutioner, organisationer og lokale fodboldligaer over alt.

Virksomheden, der har hovedkontor i Palo Alto, CA, har over 275 ansatte fordelt på USA og Europa. Du kan finde flere oplysninger på www.surveymonkey.com.

Kontakt

Airfoil for SurveyMonkey:
Evonne Morantes
surveymonkey@airfoilgroup.com
650-691-7321

For SurveyMonkey:
Bennett Porter
bennett@surveymonkey.com