Dana L. Evan
- Tidligere økonomidirektør og vicedirektør, VeriSign, Inc.Dana arbejdede som økonomidirektør for VeriSign, Inc. i 12 år, hvor hun var medlem af den grundlæggende ledelse og spillede en stor rolle i virksomhedens vækst og rentabilitet. Hun stod i spidsen for VeriSigns verdensomfattende forretninger i forbindelse med økonomi og regnskab, administration af ejendom og grunde, HR, juridiske forhold og investorforhold. I løbet af sin ansættelse stod Dana i spidsen for virksomhedens institutionelle finansieringsrunder, herunder den succesfulde børsnotering i 1988 og følgende initiativer for finansiering. Hun var også drivkraften bag udførslen og integrationen af 60 fusioner og virksomhedsovertagelser.
Inden Dana sluttede sig til VeriSign, har hun udført konsulentopgaver i sin stilling som økonomidirektør, viceøkonomidirektør og andre lederstillinger i offentlige og private virksomheder. Dana Evan har tidligere tilbragt seks år hos KPMG LLP i forskellige stillinger.
På nuværende tidspunkt er Dana direktør for Everyday Health, Fusion-IO, Proofpoint, Inc, Second Life (Linden Labs) og en almennyttig organisation. Hun har også været medlem af bestyrelsen for Omniture, Inc. og Luxe Jewels (dba-Stella and Dot).
Dana er autoriseret revisor og har en bachelorgrad i handel med fokus på regnskab og økonomi fra Santa Clara University. Hun har været aktivt involveret i mange velgørenhedsorganisationer, her under Boys and Girls Club of America, The Health Trust og University of Santa Clara Business School.
Chris Finley
– Vicedirektør for forretningsudvikling hos SurveyMonkeyChris sluttede sig til SurveyMonkey i 2001 for at lede virksomhedens daglige drift. I dag er Chris vicedirektør for forretningsudvikling, hvor hans primære rolle er strategisk kontostyring og forretningsudvikling med fokus på sektorer inden for uddannelse, regering og velgørenhed. Inden Chris kom til SurveyMonkey arbejdede han som leder i over 10 år. Chris har en bachelorgrad i by-geografi fra University of Wisconsin, Milwaukee og har læst i udlandet på Sheffield University i England. Chris er gift og har to børn. Han nyder at rejse og fotografere. Med sin menneskekærlige personlighed støtter han velgørende organisationer inden for uddannelse og social og økonomisk udvikling.
Ryan Finley
– Grundlægger, SurveyMonkeyRyan er stifter af SurveyMonkey. Efter sin universitetseksamen lancerede Ryan i 1999 SurveyMonkey fra sin lejlighed som et deltidsprojekt. Siden da har Ryan med stor succes etableret SurveyMonkey som internettets mest populære værktøj til spørgeundersøgelser, der bruges af enkeltpersoner og organisationer over hele verden. I sin nuværende rolle er Ryan ansvarlig for tilsyn med produktdesign og strategi. Ryan har optrådt i en lang række interviews og artikler i bl.a. New York Times, Fortune Small Business og PC World. Ryan har en bachelorgrad i computervidenskab fra University of Wisconsin i Madison. Hans interesser omfatter arkitektur og design, god mad og jagten på den perfekte kop espresso.
Dave Goldberg
– Adm. direktør, SurveyMonkeyDave sluttede sig til SurveyMonkey i april 2009. Han er en fremgangsrig iværksætter, venturekapitalist og ledende inden for teknologi- og musikbranchen. Han har drevet og med succes gjort adskillige online forbrugerfirmaer store.
Dave grundlagde LAUNCH Media Inc. i 1994, som leverede musik og musik-relateret indhold online. Han stod i spidsen for virksomheden, da den blev overtaget af Yahoo! i 2001. Efter salget blev Dave vicedirektør og daglig leder af Yahoo! Music, hvor han stod i spidsen for virksomhedens globale musikaktiviteter og gjorde dem til internettets mest populære musikdestination. Under hans ledelse steg trafikken fra 2 millioner til 25 millioner unikke brugere pr. måned, og fire milliarder musikvideoer blev streamet alene i 2006. I 2006 blev Dave kaldt en af Billboard Magazine's vigtigste aktører inden for digital musik. For nyligt var Dave Entrepreneur-in-Residence hos Benchmark Capital, hvor han evaluerede investeringsmuligheder for firmaet og rådgav porteføljevirksomheder. Han varetog tidligere i sin karriere stillingen som direktør for afdelingen Marketing Strategy and New Business Development hos Capitol Records. Dave var også med i bestyrelsen af Ancestry.com og Dashbox. Han bestod en eksamen med udmærkelse fra Harvard University som bachelor i historie og ledelse.
Zander Lurie
– Seniorvicedirektør for Strategic Development for CBS CorporationZander Lurie, der er seniorvicedirektør for strategisk udvikling for CBS Corporation, har ansvaret for strategisk planlægning på tværs af CBS og en central rolle i virksomhedens initiativer for nyt indhold. Zander, der rapporterer til administrerende vicedirektør og økonomidirektør for CBS Corporation, Joseph Ianniello, har opsyn med CBS' indsats i forbindelse med undersøgelse af autentificering og andre nye metoder for distribuering og pengeskabelse.
Inden sin stilling i strategisk udvikling var Zander økonomidirektør for CBS Interactives finansielle forretninger. Zander kom til CBS via virksomhedens overtagelse af CNET Networks (5/08), hvor han var økonomidirektør og stod i spidsen for strategiske partnerskaber samt fusioner og virksomhedsovertagelser. Zander sluttede sig til CNET Networks i 2006 som seniorvicedirektør for strategi og udvikling.
Inden CNET Networks tilbragte Zander syv år hos JPMorgan i New York og San Francisco, hvor han styrede firmaets egenkapital samt fusions- og opkøbsarbejde inden for internetsektoren. I denne periode var Zander stærkt medvirkende til udviklingen af internettet, som vi kender det i dag. Hans kundeengagementer omfattede bl.a. NBC/iVillage, Experian/PriceGrabber, Scripps/Shopzilla, News Corp./Intermix, InterActiveCorp/Ask Jeeves og MLBAM/Tickets.com.
I 2001 stiftede han en nonprofit-organisation ved navn CoachArt, som yder gratis sportstræning og undervisning i kunst til underpriviligerede børn, der lider af kroniske sygdomme. CoachArt's elever sættes sammen med kvalificerede instruktører i musik, dans, kunst og et hav af sportsaktiviteter. Zander er formand for CoachArt's bestyrelse og sidder desuden i bestyrelsen for SurveyMonkey og TargetSpot.
Zander har en doktorgrad i jura og en kandidatgrad fra Emory University samt en bachelorgrad i statskundskab fra University of Washington. Han opnåede advokatbeskikkelse i Californien i 1999. Zander elsker at spille golf og stå på ski og har ind imellem overlevet både maratonløb og triatlon.
Bill McGlashan
– Grundlægger og ledende partner af TPG GrowthBill er grundlægger og ledende partner af TPG Growth og er medlem af TPG's ledelseskomitéer. Inden han sluttede sig til TPG i 2004 var han formand og administrerende direktør for Critical Path Inc. Han sluttede sig til Critical Path Inc. i april 2001 for at varetage en større finansiel og driftsmæssig omstrukturering af virksomheden. Tidligere var han medstifter af og direktør for Vectis Group, et ventureselskab, der finansierer og bygger virksomheder på nye markeder i samarbejde med førende amerikanske teknologivirksomheder. Bill var medstifter af og formand for Pharmanex, Inc., en førende virksomhed inden for fyto-farmaci og kosttilskud med et årligt globalt salg på cirka 1 milliard US dollar. Før Pharmanex, Inc. var Bill seniorpartner hos Bain Capital, LLC og Information Partners. Han er bestyrelsesmedlem i AgraQuest, Elevance Renewable Sciences, Inc., Schiff Nutrition International, Inc., SuccessFactors, SurveyMonkey og XOJET. Bill har en BA-eksamen med udmærkelse fra Yale University og en MBA fra Stanford Graduate School of Business. Som en del af sin menneskekærlighed og non-profit-aktiviteter sidder han i rådet Advisory Council ved Yale School of Management samt i bestyrelserne i Endeavor Global og Common Sense Media. Han er et aktivt medlem af Young Presidents' Organization i San Francisco Barbary Coast-kreds og World Economic Forum.
Victor E. Parker
– Direktør, Spectrum Equity Investors/bestyrelsesformand, SurveyMonkeyInden han sluttede sig til Spectrum i 1997, arbejdede Vic hos Summit Partners, hvor han fik idéen til og gennemførte en række investeringer i ekspansionsfasen for privatejede softwarefirmaer, udbydere af telekommunikationstjenester samt leverandører af kommunikationsudstyr. Førhen var Vic produktchef hos ONYX Software og konsulent hos Andersen Consulting (nu Accenture). Vic er desuden medlem af Verdensnaturfondens nationale råd i USA. Han fik sin kandidatgrad fra Stanford Graduate School of Business og en bachelorgrad med udmærkelsen "magna cum laude" fra Dartmouth College. Typiske eksempler på investeringer omfatter: Ancestry.Com, Demand Media, Inc., Interbank FX, LLC, NetQuote, Inc., NetScreen (overtaget af Juniper Networks), SurveyMonkey.com, LLC.
Benjamin C. Spero
– Adm. direktør, Spectrum Equity InvestorsBen er administrerende direktør for Spectrum Equity Investors' kontor i Menlo Park i Californien. Inden han sluttede sig til Spectrum Equity Investors, var Ben konsulent hos Bain & Company og medstifter af TouchPak, Inc. Ben er medlem af Full Circle Fund og bestyrelsesmedlem for Santa Clara County Blue Ribbon Commission, som står for boligformidling og hjælp til hjemløse.
Ben fik sin bachelorgrad i historie og samfundsøkonomi med udmærkelsen "magna cum laude" ved Duke University. Typiske eksempler på investeringer: SurveyMonkey.com. LLC, Ancestry.com inc., NetQuote, Inc., Mortgagebot, LLC, iPay Technologies LLC.
Paul Zurlo
– Bain Capital VenturesPaul sluttede sig til Bain Capital Ventures i 2007. Inden da var Paul driftschef for Mercer Outsourcing, en Mercer-afdeling med en egenkapital på $750 millioner, der er fokuseret på udbytteplansadministration. Inden da var han direktør for GoldK (opkøbt) og økonomidirektør for MCK Communications, en Summit Partners-porteføljevirksomhed, som han hjalp til at blive børsnoteret. Hos Summit Partners foretog han utallige andre investeringer, heriblandt: SeaChange Int'l (NASDAQ: SEAC); DSET (NASDAQ: DSET) og Omtool (NASDAQ: OMTL). Paul startede sin karriere som konsulent hos Bain & Company. Paul fik sin kandidatgrad fra Harvard Business School og en bachelorgrad i samfundsøkonomi fra Georgetown University.